Vores viden om neandertalerne udvides konstant i disse år, og nu understreger en ny undersøgelse, at vores fortidsfætre muligvis også havde visse kunstneriske evner udi sten.
Et internationalt forskerhold bestående af bl.a. franske arkæologer og danske fysikere har undersøgt verdens ældste, kendte huleindgraveringer, som blev skabt i Frankrig for over 57.000 år.
Forskerne har bl.a. analyseret og 3D-modelleret adskillige indgraveringer i den franske hule La Roche-Cotard.
Ved at sammenligne indgraveringerne med andre vægmarkeringer har de konstateret, at levnet fra fortiden er organiseret og et bevidst produkt frembragt af menneskehænder.
Hulen blev forseglet for mindst 57.000 år siden
Den gamle hule La Roche-Cotard i regionen Indre-et-Loire midt i Frankrig, blev fundet forseglet i 1868 og udgravet for første gang i 1912. Her blev der fundet adskillige stenredskaber, som har vist sig at stamme fra neandertalerne.
Forskerholdet startede med at undersøge dybe sentimentlag (aflagringer af partikler fra nedbrudte sten) for at datere, hvornår hulen var blevet forseglet. Analysen afslørede, at hulen havde stået urørt i mellem 57.000 og 75.000 år – længe før Homo sapiens ankom til denne del af Europa.
Dermed er indgraveringerne muligvis også ældre end verdens ældst kendte hulemalerier, som stammer fra Spanien og blev malet af neandertalere for omkring 64.000 år siden.
Betydningen af indgraveringerne fundet i hulen er stadig ukendt. “Disse billeder er ikke skabt for os, og vi har ikke nøglerne til at forstå deres betydning", fortæller studiets medforfatter, arkæolog Eric Robert.
3D-modeller afslørede struktur
Næste udfordring var at klaregøre, om indgraveringerne overhovedet stammede fra fortidsmennesker. Fortidens arkæologiske arbejde var langt fra ligeså forsigtigt som nu, så arkæologerne mistænkte, at mange af markeringerne stammede fra metalredskaber ved indtrængningen i 1912.
Arbejdet begyndte allerede i 2016, hvor 3D-modeller omhyggeligt blev skabt og herefter sammenlignet med andre kendte eksempler på indgraveringer fra stenalderen. Ved hjælp af disse analyser var det muligt at fastlægge, hvilke indgraveringer, der stammede fra moderne jernredskaber – hvilke, der stammede fra dyrekløer – og hvilke, der var skabt i fortiden på en bevidst og struktureret måde.
Analysen viste, at de mindst 57.000 år gamle indgraveringer var skabt af menneskehænder med en logik og fælles teknik, som antyder, at de næppe var tilfældige.
“Disse indgraveringer blev ikke produceret i en fart, uden omtanke”, fortæller arkæolog og medforfatter til studiet Jean-Claude Marquet, fra Tours Universitet.
For at efterprøve den tekniske analyse skabte arkæologerne deres egne indgraveringer i en nærliggende hule med samme type bløde kalkvæg. Ligesom de mistænkte neandertalerne for at gøre, indgraverede de væggen ved hjælp af knogle, træ, gevir og sten samt deres fingre. Resultatet var meget lig eksemplerne i La Roche-Cotard.
Præcis hvad indgraveringerne forestiller, ved forskerne dog ikke. Ikke desto mindre har studiet udgivet i tidsskriftet PLOS One fundet verdens tidligste eksempel på bevidste huleindgraveringer og understreget neandertalernes evne til at skabe kunst lang tid inden, de havde kontakt med Homo sapiens. Det styrker den voksende bevisbyrde omkring, at vores nærmeste slægtninge var mere komplekse, end de i årevis er blevet set som.
“Det er længe blevet antaget, at neandertalerne var ude af stand til at tænke på andet end at sikre deres egen eksistens. Denne opdagelse bør få de historikere, der tvivler på neandertalernes evner, til at genoverveje", fastslår Marquet.