“De fangede krabber der var strandet i vandhuller i den nærliggende klippefyldte kyst. Skaldyrene blev bragt til hulen, hvor de blev ristet over kul og derefter spist”, understreger arkæologerne i den nye undersøgelse, der er et samarbejde mellem spanske, portugisiske og franske forskere.
Ved at analyser, hvordan skaldyrerne var blevet brudt i stykker, kunne forskerne konstatere, at det måtte være menneskelige hænder, der havde åbnet dem og ikke rovdyr eller gnavere. Skaderne tyder på, at de enten var blevet banket imod en sten eller var blevet slået åbne med nogle af de stenredskaber, som arkæologerne også fandt i den portugisiske hule.
Forskerne kunne desuden konstatere, at krabberne i gennemsnit havde en krop på 16 cm i bredden. Det har har resulteret i omkring 200 gram krabbekød for hvert skaldyr for neandertalerne.
Krabberne blev ristet ved den perfekte temperatur
Det mest overraskende ved studiet er dog, at arkæologerne kunne konstatere, at krabberne blev opvarmet på glødende kul til mellem 300-500 grader, inden deres skal blev banket åben.
Det er væsentligt koldere end ved et bål med åben ild, men den perfekte temperatur til at tilberede krappekød hurtigt og samtidig sikre, at kødet forbliver mørt og friskt. Dette tyder på, at neandertalerne bevidst har valgt at tilberede krabberne på denne måde.
“Vores resultater er endnu en søm i kisten på den forældede tanke, at neandertalerne var primitive huleboere”, konkluderer den nye undersøgelse.
Overordnet viser studiet, at neandertalerne, ligesom andre fortidsmennesker, var fleksible og oppotunistiske.
De havde variede spisevaner og ændrede dem efter, hvad de kunne få fat på. Ved dette område i Portugal var der krabber i overflod, og derfor spiste de meget krabbe og lærte at tilberede skaldyret på den lækrest mulige måde.