Neandertalere tog sig af deres døve krøbling

Opdagelsen af døvhed hos en i forvejen meget svækket neandertaler styrker forskernes teori om, at de små fortidsmennesker tog sig af deres svage.

Neandertalerne var fortidsmennesker, der levede i Europa og Asien for ca. 140.000-30.000 år siden.

© "Neandertalerfamilie ved sin hule" af Charles R. Knight, 1920. Maleriet er Public Domain.

En manglende arm, et blindt øje og en haltende gang var tilsyneladende ikke de eneste skavanker, som neandertaleren Shanidar 1 – eller Nandy, som han også kaldes ­– kæmpede med.

Nye undersøgelser af hans kranie, der blev fundet sammen med hans øvrige jordiske rester i det nordlige Irak i 1957, tyder nemlig på, at hvis ikke han var helt døv, så var han i hvert fald tæt på.

Det skriver forskere fra Washington University i en ny rapport i tidsskriftet Plos One.

Shanidar 1 blev gammel

På trods af sin elendige forfatning formåede Shanidar 1 alligevel at blive mellem 40 og 50 år gammel, inden han døde for ca. 52.000 år siden.

At det overhovedet kunne lade sig gøre skyldtes sandsynligvis, at neandertalerne i hans omgangskreds tog sig af ham. Sådan har en teori lydt længe, og den styrkes nu af opdagelsen af Shanidar 1’s manglende hørelse.

De andre hjalp til

”Hans døvhed ville have gjort ham til et let bytte for kødædere i hans nærhed, og han var derfor helt afhængig af de andre i sin gruppe,” lyder det fra en af rapportens forfattere Erik Trinkaus til mediet Science Daily.

I rapporten konkluderer forskerne, at Shanidar 1’s svækkede tilstand og afhængighed af andre artsfæller indikerer en væsentlig grad af ”social støtte” blandt neandertalerne.