Neandertalerne var frygtløse jægere, som jagtede store byttedyr over enorme afstande.
Det viser et nyt studie, som et internationalt forskerhold fra Portugal og Storbritannien har offentliggjort.
I studiet har forskerne set på tandemaljen fra to neandertalere, som levede i Portugal for 95.000 år siden, og analyseret tændernes kemiske egenskaber.
Her har forskerne bl.a. undersøgt strontium-isotoper, som kan afsløre, hvor neandertalernes byttedyr levede.
“Tandemaljen former sig trinvist og repræsenterer på den måde en tidslinje, der angiver den geologiske oprindelse af den føde, som et individ indtager,” siger geokemiker Bethan Linscott fra Oxford Universitet, som har deltaget i studiet.
Analysen viser, at neandertalerne nedlagde bl.a. kronhjorte, vildheste og en nu uddød art af næsehorn over et stort område på ca. 600 km2.
Neandertalerne jagtede større dyr i større områder end Homo Sapiens, viser en ny undersøgelse.
Ny viden har ændret arkæologi
Samme studie har også undersøgt tandemaljen fra en Homo sapiens, der levede i samme område for ca. 13.000 år siden.
Her viser undersøgelsen, at det moderne menneske levede af mindre byttedyr som fx kanin, fisk og vildgeder og havde et jagtområde, der var halvt så stort som neandertalernes.
“Dette studie viser, hvor meget videnskab har ændret vores forståelse af arkæologi på blot et årti. Tidligere var fortidsmenneskers liv og handlinger begrænset til, hvad vi kunne udlede af mærkerne på deres knogler eller de redskaber, som de brugte. Nu kan vi med knoglernes og tændernes kemi rekonstruere individuelle livshistorier, helt tilbage til neandertalerne,” siger arkæolog Alistair Pike fra Southampton Universitet.