Længe har historikere og arkæologer været af den overbevisning, at hyrde- og nomadefolket Yamnaya'erne kun brugte deres heste som trækdyr, da de for over 5.000 år siden indvandrede til Europa fra Asien. Men nu sætter en stor undersøgelse af knogler fra mere end 200 Yamnaya-grave spørgsmålstegn ved den teori.
“Knogler er levende ting”, forklarer bio-antropolog Martin Trautmann fra Helsinki University. “Så de reagerer på miljømæssige stimuli”.
Knoglerne hos en person, der har tilbragt store dele af sit liv på en hesteryg, vil derfor være formet sporbart anderledes end knoglerne hos en person, der primært har gået på sine egne ben.
Hestene, som Yamnaya-folket red på, mindede meget om den race, vi i dag kalder for Przewalski. En tætbygget og lav hesterace, som stammer fra Asiens stepper.
Kun et fåtal kunne ride
Det er netop denne forskel, som Trautmann og hans kolleger har fundet. ”Det var en stor overraskelse”, forklarer han. Havde der blot været et enkelt tilfælde, ville de have slået det hen som en tilfældighed.
I alt analyserede holdet 217 skeletter fra grave i Rumænien, Bulgarien og Ungarn, og flere af dem havde kendetegn, der normalt kun findes på skeletter af folk, der tilbringer store dele af deres liv på hesteryg.
Forskerne kiggede især på formen af ben- og lårknoglerne samt typiske tegn på fald fra hesteryg. Ni skeletter bar mange tydelige tegn på at være ryttere, mens 24 andre havde nogle tegn på at være ryttere.
Hidtil har der først været bevis for, at mennesker red på heste for 3.500 år siden. Yamnaya-skeletterne er 5.000-4.500 år gamle, og det er en konstatering, at de var de første i verden, der red på heste – men det var kun et fåtal, som mestrede det.
Forskerne kiggede især på små tilpasninger i bækkenet, lårknoglerne og hofterne, som tydede på, at personen havde tilbragt meget tid på hesteryg.