Kineserne sprang stenalderen over
Arkæologer har kun gjort få fund af forhistorisk stenværktøj i Kina. Nogle forskere har derfor udviklet den såkaldte bambusteori, som går på, at de gamle kinesere lavede redskaber og våben af bambus i stedet for sten.
I 2008 forsøgte antropologen Metin I. Eren at afprøve teorien og finde ud af, om han kunne producere bambusværktøj ved hjælp af blot stenflager. Målet var at bevise, at fortidsmennesker uden problemer kunne erstatte sten med bambus.
Konklusionen på undersøgelsen var, at selv urutinerede håndværkere kunne fremstille hårdføre bambusknive. I løbet af fem timer fremstillede forskerne hele 20 solide bambusknive, som let kunne skære igennem kød og ben. Desuden kunne forskerne på blot 30 minutter lave et solidt bambusspyd, som kunne benytter til at nedlægge større jagtdyr.
Bambussejl bragte Kina til Amerika
Som betroet rådgiver for den kinesiske kejser fik admiral Zheng He i begyndelsen af 1400-tallet ordre til at til at sejle ud i verdenshavene. Målet var at oplyse resten af verden om Ming-kejserens oplyste vælde, og i årene 1405-1433 foretog Zheng He syv store flådeekspeditioner til næsten alle kroge af den kendte verden. Og ifølge nogle historikere sejlede den kinesiske admiral hele vejen til Amerika i 1421 – 71 år før Christoffer Columbus.
I sin enorme flåde havde Zheng He omkring 250 skibe, hvis vigtigste byggemateriale var bambus. Alle skibenes nødvendige dele – fx master og sejl – var fremstillet af den stærke plante.
Admiralens vigtigste fartøj på de lange rejser var de såkaldte junker. Skibenes sejl bestod – modsat de europæiske oceangående skibes store lærredssejl – af mindre måtter, der var flettet sammen til ét stort sejl.
De kinesiske sejl gav sømænd som Zheng He store fordele over deres europæiske kollegaer. Først og fremmest krævede bambussejlene langt færre mænd, når de skulle foldes sammen eller sættes op. Typisk rullede sejlet selv sammen, når mandskabet trak i et reb.
Dernæst tillod bambussejlet en mere præcis styring af skibet, fordi det var fremstillet af flettede måtter, som var stærkere og mere fleksible end lærred.
Delingen af sejlet gjorde desuden livet lettere for de menige sømænd, fordi bambussejl sjældent blevet flået i stykker i voldsomt uvejr. Hvis uheldet alligevel skulle ramme skibet, kunne mandskabet let og hurtigt udskifte netop de dele af bambussejlet, som var blevet ødelagt eller slidt.