Efter Alexander den Stores felttog i 300-tallet f.Kr. fik grækerne adgang til Babylon, Persien og Egypten – og de blev så begejstrede over det, de så, at de sammenstillede en liste over verdens vidundere.
Siden da er bl.a. fyrtårnet i Alexandria og Babylons hængende haver gået til – kun pyramiderne i Giza står tilbage. Det er altså tid til at præsentere en ny liste over verdens vidundere, som stadig kan ses og beundres.
Listen tæller fx en oldtidsby hugget ud af ørkenklipperne og et marmor-mausoleum så smukt, at det blev kaldt “en tåre på tidens kind”, da det stod færdigt.
Indholdsoversigt
Petra
Efter at have ligget forladt i mange århundreder blev Petra i 1812 genopdaget af den schweiziske arkæolog J.L. Burckhardt.
En by hugget i sten
Skjult blandt høje sandstensklipper 170 km syd for Jordans hovedstad ligger Petra – et sted så eventyrligt, at det udgør kulissen for filmen “Indiana Jones og det sidste korstog” (1989). Gæster kan kun nå ind til klippebyen via en to km lang og snæver kløft, hvor et enkelt vandløb engang forsynede Petras indbyggere med vand.
Nu er byen forladt, og tomme templer og grave – halvt bygget, halvt hugget ind i klipperne – vidner om en tabt civilisation. Arkæologerne skønner, at Petra allerede var beboet i forhistorisk tid, og at byen på sit højeste havde 40.000 indbyggere.
Omkring 170 f.Kr. gjorde folkeslaget nabatæerne Petra til hovedstad i et rige, der omfattede Jordan, Israel og dele af Den Arabiske Halvø.
Petra var knudepunkt for regionens karavaneruter, og både arabiske, egyptiske og fønikiske købmænd valfartede til den skjulte by for at udveksle varer. I Romerriget mistede ørkenens vidunder dog langsomt sin funktion som handelscentrum, og stedet blev gradvist opgivet.
Colosseum
Colosseums arena blev ikke kun brugt til gladiatorkampe, men også til bl.a. skuespil og offentlige henrettelser.
50.000 romere heppede i dødens arena
Ifølge den romerske digter Juvenal var “brød og cirkus” de to eneste ting, der optog hans magelige landsmænd. Den blodigste underholdning fik romerne i Colosseum, Roms store amfiteater.
Her kæmpede gladiatorer til døden foran kejseren og med 50.000 hujende tilskuere på tribunerne. Selvom en del af amfiteatret i dag er styrtet i grus, er den runde arena med de fire etager stadig et romersk vartegn, der årligt tiltrækker millioner af turister.
Colosseum havde oprindeligt 80 indgangsporte. 76 var til publikum, mens kejseren og Colosseums personale havde to hver.
Underetagen blev brugt til at rumme vilde dyr og våben til gladiatorkampene. Bygningsværket blev påbegyndt i 72 e.Kr. af kejser Vespasian og indviet i 80 e.Kr. af sønnen Titus, begge fra Det Flaviske Dynasti. Vidunderet hed derfor oprindeligt Det Flaviske Amfiteater.
Navnet Colosseum stammer fra en kolossal statue af kejser Nero som solgud, der stod nær bygningen.
Chichén Itzá
I 900-tallet blev Chichén Itzás centrale pyramide, på spansk kaldet El Castillo (Slottet), rejst.
Tempel fungerede som en kæmpekalender
Omgivet af tæt regnskov ligger Chichén Itzá – en 10 kvadratkilometer stor maya-ruinby på den mexicanske Yucatán-halvø. Forskerne skønner, at mayaerne grundlagde Chichén Itzá omkring 550 e.Kr., muligvis på grund af områdets ferskvandshuller, der gav adgang til drikkevand.
Midt i byen ligger El Castillo-pyramiden, hvis fire sider vender mod hvert deres verdenshjørne. Templet har 365 trin, et for hver dag i året.
Når solen går ned under jævndøgn – 21. marts eller 22. september – danner skyggerne en slangeagtig figur på pyramiden som en hilsen til mayaernes slangelignende solgud, Quetzalcoatl.
Efter alt at dømme var Chichén Itzá et religiøst og økonomisk magtcentrum, som i sin storhedstid havde 35.000 indbyggere. Omkring 1450 blev Chichén Itzá forladt, og da de spanske kolonister ankom i 1500-tallet, levede Yucatáns mayaer i beskedne landsbyer.
Frem til de første udgravninger i 1800-tallet var de forladte stenbygninger groet til og glemt.
Machu Picchu
Resterne af inkahuse ligger i klynger mellem stejle jordterrasser, hvor der ifølge forskerne blev dyrket afgrøder.
Inkaernes ferieby blev glemt i bjergene
På en bjergryg 700 m over Urubambafloden og to km over havets overflade knejser den forladte inkaby Machu Picchu. Hvert år aser turisterne sig op til området for at opleve de mere end 150 ruiner og den svimlende udsigt.
Machu Picchu blev bygget i årene 1450-1470 som en ferieresidens for inkakejseren Pachacuti, som herskede over det vidtstrakte Inkarige fra 1438 til 1471.
Arkæologerne skønner, at byen, der kun var beboet en del af året, husede 750 mennesker fra samfundseliten og deres tjenerskab.
I 1500-tallet blev den afsides beliggende residens forladt – ifølge en teori som følge af borgerkrigen mellem de konkurrerende kejsere Atahualpa og Huáscar.
Da de spanske kolonister syv år senere indtog den nærliggende storby Cusco, var både Machu Picchu og al viden om stedet blevet opslugt af bjergtågen.
Først i 1911 blev ruinbyen genopdaget af den amerikanske eventyrer Hiram Bingham.
Taj Mahal
Taj Mahals hvide kuppel og de fire minareter er lavet af marmor og indlagt med farvede ædelsten, koranindskrifter og blomsterdekorationer.
Pryddet med ædelsten fra hele Asien
“En tåre på tidens kind” – sådan beskrev den indiske digter Rabindranath Tagore det ikoniske marmor-mausoleum Taj Mahal.
Indiens kendteste bygningsværk lokker hvert år syv-otte millioner gæster til byen Agra i det nordlige Indien. Her kan de nærme sig det arkitektoniske vidunder gennem et symmetrisk haveanlæg med kanaler, der symboliserer paradis.
Det muslimske mindesmærke står til evig erindring om en elsket kvinde. I 1631, hvor Nordindien var under muslimsk styre, mistede Arjumand Bano Begum livet i barselsseng. Den afdøde kvinde havde været stormogul Shah Jahans yndlingshustru.
Vanvittig af sorg iværksatte mogulen bygningen af et enestående gravmæle og fik bl.a. indsamlet eksotiske ædelsten til byggeriet fra Kina, Sri Lanka og Arabien. I perioden 1632-1653 havde 22.000 arbejdere travlt med at virkeliggøre Taj Mahal. I 1666 døde Shah Jahan og blev lagt nær sin elskede hustru i mausoleet.
Den Kinesiske Mur
Den Kinesiske Mur når sit højeste punkt 1.400 meter over jordens overflade. Det laveste ligger ved havets overflade.
Muren var en byggeplads i 2.000 år
I 1969 kredsede rumfartøjet Apollo 11 rundt om Månen. Ombord fik den amerikanske astronaut Michael Collins aflivet en myte – han kunne ikke se Den Kinesiske Mur med det blotte øje.
Selvom bygningsværket slynger sig gennem store dele af det nordlige Kina, er verdens største forsvarsværk nemlig kun seks meter bredt. I en officiel måling fra 2012 blev forsvarsværkets længde, fra Nordkorea i øst til Gobiørkenen i vest fastsat til 21.196 km.
De første volde blev ifølge historikerne rejst i 600-tallet f.Kr. Fire århundreder senere besluttede Qin Shi Huangdi, den første kejser over et samlet Kina, at udbygge forsvarsværkerne.
Tusindvis af soldater og straffefanger knoklede med at skabe den første “Wan-Li Qang-Qeng”, som kineserne kalder deres vidunder. Under Ming-dynastiet (1368-1644) fik muren sin nuværende udformning med høje ydermure af mursten og vagttårne.
Efter at den belgiske missionær Ferdinand Verbiest i 1600-tallet havde set forsvarsværket, skrev han begejstret:
“Verdens syv vidundere tilsammen kan ikke sammenlignes med dette værk!”
Kristus-statuen
Som beskyttelse mod solen og troperegnen blev Cristo Redentor iklædt et yderlag af fedtsten.
Rios vartegn tog form i Paris
På et bjerg nær Rio de Janeiro troner den 30 m høje Cristo Redentor – portugisisk for Kristus Forløseren.
En tandhjulsbane forbinder Rio med toppen af Corcovadobjerget, hvor den 1.145 tons tunge statue er anbragt 710 meter over havet.
Det ingeniørmæssige vidunder skulle efter planen have stået klar i 1922, hvor Brasilien fejrede 100-årsjubilæet for løsrivelsen fra kolonimagten Portugal.
Men først i 1931 efter års hårdt arbejde kunne ingeniøren Heitor da Silva Costa præsentere verden for Jesusfiguren, der måler 28 m fra hånd til hånd. For at gøre hænderne og hovedet så naturtro som muligt havde brasilianerne hyret den franske billedhugger Paul Landowski, som i sit værksted i Paris lavede gipsforme i fuld størrelse.
Modellerne blev derefter sejlet til Brasilien og fyldt med cement. Derefter kunne Jesus samles som et gigantisk Lego-sæt, hvor hovedet eksempelvis består af 50 cement-dele.