Den germanske stamme goterne har ufortjent lagt navn til den gotiske byggestil. Goterne levede, 500 år før stilen var på mode i Europa i 1100-1500-tallet.
Herefter begyndte renæssancen, hvor græsk og romersk arkitektur inspirerede byggestilen med runde buer og søjler.
De første renæssance-kunstnere anså middelalderens byggestil som et symbol på uvidenhed, kristen overtro og kirkelig undertrykkelse af nye idéer og tanker.
Kunstnerne valgte den nedsættende betegnelse “gotisk”, fordi goterne under folkevandringerne havde indtaget Rom i år 410 og fra 500-tallet bosat sig i Italien, Sydfrankrig og Spanien.
Den italienske maler og kunsthistoriker Giorgio Vasari kaldte fx arkitekturen for “Den barbariske tyske stil”, i sit værk “Kunstnernes liv” fra 1550.
Han mente, at de “barbariske gotere” havde ødelagt den klassiske verden og dens byggestil. Gotisk arkitektur kaldte bygmestrene selv for opus francigenum – “den franske stil”.
Fra 1800-tallet begyndte stilarten at blive respekteret i Europa igen, hvor mange gotiske bygninger blev restaureret. Navnet gotisk hang dog fortsat ved.
Gotiske kirker er kendetegnet ved mange farvestrålende glasmalerier.