Europas kongeslotte: Kom til åbent hus på slottet

Nogle var engang primitive feriehuse, andre blev opført som mægtige paladser for landets monark. Tag med på rundvisning i Europas sidste beboede kongeslotte, der har overlevet byggesjusk og bombeangreb.

Europakort med kongeslotte.

Syv kongefamilier sidder stadig på tronen i Europa, og deres residenser veksler fra små lystslotte til enorme paladser.

© Shutterstock, Mikkel Skov Benediktson

Vidste du, at der løber et stort og hemmeligt net af tunneller under Buckingham Palace, at 180 mennesker brændte inde under en operaforestilling på det første Amalienborg, og at det svenske kongeslot er et mekka for teater-nørder?

Kig med indenfor, når vi åbner dørene til de af Europas slotte, som stadig huser kongefamilier.

Amalienborg

Amalienborg, København.

Amalienborgs fire hovedbygninger husede oprindeligt fire velhavende københavnske familier.

© Shutterstock

Byggeår: 1750’erne
Areal: 26.500 m2
Særligt: Brandtomt med charme

Slottet brændte ned til grunden

Modsat de fleste kongeslotte består Amalienborg i København af fire separate bygninger omkring en imponerende slotsplads, der er offentligt tilgængelig.

I midten af den ottekantede plads knejser en rytterstatue af Frederik 5., som var konge under byggeriet af de fire palæer, der var tænkt som boliger til adelsfolk.

“Jeg er glad for, at jeg ikke er den, der skal betale regningen for dette”, udtalte kongen ifølge rygterne, da han så det imponerende byggeri stå færdigt.

Amalienborg blev bygget på den brandtomt, hvor lystslottet Sophie Amalienborg lå i 1600-tallet. Det brændte ned i 1694 hvor hundreder var forsamlet for at overvære en af tidens populære operaer. Men et stearinlys kom for tæt på gardinerne, og flammerne spredte sig hurtigt.

Historikere anslår, at op mod 180 mennesker mistede livet i branden.

I 1794 flyttede den danske kongefamilie ind på Amalienborg, hvor de har boet lige siden.

Det kongelige slot

Det kongelige slott i Oslo.

Pengenød tvang kongen til at stoppe byggeriet, allerede da fundamentet var lagt.

© Shutterstock

Byggeår: 1825-1849
Areal: 17.000 m2
Særligt: Skrabet fallitbo

Byggeriet løb tør for penge

“Her skal slottet ligge!” udbrød den svensk-norske kong Karl Johan under en ridetur vest for Christiania – nu Oslo – omkring 1821.

Siden opløsningen af Danmark-Norge i 1814 havde nordmændene været i union med Sverige, og monarken var på udkig efter et standsmæssigt opholdssted i den norske hovedstad.

I 1825 lagde kongen grundstenen til Det kongelige slot men allerede efter to år gik byggeriet i stå, fordi fundamentet havde overskredet budgettet, og arkitekten blev sendt tilbage til tegnebrættet.

Efter flere års arbejde fik han godkendt en mere skrabet udgave af slottet, men byggeriet var blevet så forsinket, at Karl Johan aldrig selv nåede at bo i det. Han døde fire år før indvielsen i 1849.

I dag huser Det kongelige slot den norske kongefamilie.

Drottningholm

Drottningholm, Stockholm.

Drottningholm ligger på en ø i Stockholms skærgård. Herfra pendler kongen på arbejde i Stockholm.

© Shutterstock

Byggeår: 1764-1766
Areal: 61.000 m2
Særligt: Teaterelskerens mekka

Gemmer på teater-mekanik

I 1662 blev arkitekten Nicodemus Tessin sat til at tegne et ekstravagant lystslot i fransk stil til den svenske dronning, Hedvig Eleonora.

Senere dronninger fik også glæde af Drottningholm slot – som da Lovisa Ulrika af Preussen i 1744 modtog Drottningholm i bryllupsgave.

Den teaterglade Lovisa Ulrika fik hurtigt opført sit eget private teater ved slottet – komplet med manuelt scenemaskineri, der som det eneste i verden stadig kan opleves.

Når Drotnningholm-teatret slår dørene op for en forestilling, træder publikum derfor ind i en tidslomme, hvor scenearbejdere med muskelkraft sænker tæppet, hejser skuespillere og rekvisitter op i luften – og får tunge brædder til at hamre mod gulvene for at skabe tordenlyd.

Noordeinde Slot

Noordeinde Slot, Haag.

Noordeinde er et af den hollandske kongefamilies tre slotte. De er alle i brug.

© Shutterstock

Byggeår: 1533
Areal: Ukendt, men småt
Særligt: Miniputslot

Kongen havde bopælspligt

Det beskedne Noordeinde Slot, en af den nederlandske kongefamilies residenser, ligger ud til en travl handelsgade i storbyen Haag.

Oprindeligt var Noordeinde en middelaldergård, som i 1533 blev sat i stand for at tjene som residens for den nederlandske rigshofmester Willem van de Goudt.

Efter at bygningen i 1600-tallet fik en overhaling af arkitekten Jacob van Campen, blev det H-formede renæssanceslot de kongeliges yndlingssted – halvdelen af året. Den hollandske grundlov krævede nemlig, at kongefamilien havde både et sommer- og et vinterpalads.

Den lov blev ændret efter Napoleonskrigene, og Noordeinde blev kongefamiliens foretrukne.

Noordeinde slott er Europas mindste kongeslot.

Kasteel van Laken

Kasteel van Laken, Bruxelles.

Leopold 2. tjente styrtende på sine gummiplantager – og fik råd til at forskønne sit slot.

© Chemical Engineer

Byggeår: 1782
Areal: 33.000 m2
Særligt: Betalt med blodpenge

Folkemord finansierede slottet

Kasteel van Laken blev opført i 1781-1785 på initiativ af ærkehertuginde Maria Christina af Østrig, som dengang kontrollerede bl.a. det nuværende Belgien.

Mest berygtet er Kasteel van Laken utvivlsomt for at have huset Leopold 2., som stod bag den blodige kolonisering af Congo i slutningen af 1800-tallet.

Mens tusinder af indfødte mistede livet i jagten på gummi i den afrikanske koloni, brugte Leopold sine svimlende indtægter til bl.a. at forskønne slotshaven med et drivhusanlæg.

Blodpengene fra Congo gav også den arkitekturelskende hersker råd til at opføre to nye sidefløje til Kasteel van Laken.

Kun syv kongehuse er tilbage

Buckingham Palace

Buckingham Palace, London.

Kongefamilien bruger stadig tunnelnetværket for at undgå nysgerrige blikke. De kan bl.a. vandre under jorden til det nærliggende St. James’s Palace.

© Shutterstock

Byggeår: 1703
Areal: 77.000 m2
Særligt: Bombesikkert palads

Slottet skjuler tunnelnetværk

I 1761 købte kong George 3. en stor grund ved Storbritanniens parlament til sin hustru dronning Charlotte. På grunden stod en beskeden bygning opført af jarlen af Buckingham, og huset blev nu dronningens private hjem.

Det oprindelige Buckhingham House blev under efterfølgeren George 4. i årene 1825-1830 forvandlet til et monumentalt palads.

Arkitekten John Nashs arbejde var så vellykket, at selveste dronning Victoria i 1837 som den første britiske regent gjorde Buckingham Palace til sin permanente base.

Under Buckingham Palace findes et kompleks af hemmelige tunneller, som gav mulighed for, at kongefamilien kunne flygte, hvis noget truede. Tunnellerne kom bl.a. i brug under 2. verdenskrig, hvor en 50 kg tung tysk bombe ramte pladsen foran Buckingham Palace – dog uden at eksplodere.

Palacio de la Zarzuela

Zarzuela Palace, Madrid.

Den spanske kongefamilie blev genindsat efter Francos fald i 1975. De valgte at bo forholdsvis spartansk for ikke at vække vrede.

© Shutterstock

Byggeår: 1627-1635
Antal værelser: 38
Særligt: Opgraderet jagthytte

Kongen bor i en jagthytte

Det rektangulære slot Palacio de la Zarzuela blev oprindeligt anlagt af kong Filip 4. som en jagthytte på en bakke uden for Madrid. Senere kom der tegltag, buegange og en italiensk have med terrasser og springvand.

Under Den Spanske Borgerkrig i 1936-1939 blev Palacio de la Zarzuela delvist ødelagt. Slottet blev genopbygget og har efter Francos død og genindførelsen af monarkiet været residens for den spanske kongefamilie.

Efter en royal målestok er paladset lille og spartansk: Det har blot 11 værelser og ni badeværelser. Det mere kendte Kongelige Palads i Madrid, hvor de kongelige tidligere boede, har til sammenligning 3.400 værelser, men familien vurderede, at en istandsættelse af det enorme palads ville være en ubetalelig affære.