Konstruktionen af Frihedsgudinden i Frankrig

Frihedsgudinden – den uønskede gave fra Frankrig

Hvordan endte Frihedsgudinden i New York, selvom USA ikke ønskede den? Her er alle facts og den fulde historie om Statue of Liberty.

Hvordan endte Frihedsgudinden i New York, selvom USA ikke ønskede den? Her er alle facts og den fulde historie om Statue of Liberty.

Granger

Det krævede mange små dollarbeløb fra menige amerikanere, før Frihedsgudinden kunne indvies d. 28. oktober 1886. I dag står den der i kobber, sten og metal som USA's stærkeste symbol og tiltrækker millioner af besøgende om året.

Vil du kende den fulde baggrund eller bare klædes ordentlig på, inden du besøger Frihedsgudinden, så er dette stedet at begynde.

Fakta om Frihedsgudinden

Liberty Island, hvor Frihedsgudinden står.

Liberty Island er beliggende få kilometer fra Manhattan mellem Governor's Island ud for Brooklyn og Liberty State Park på New Jersey-siden.

© Shutterstock

Ideen om en frihedsgudinde som en gave fra Frankrig til USA blev undfanget i 1865 af den fransk digter og juraprofessor, Édouard René de Laboulaye.

Statuen er udformet af den ligeledes franske skulptør, Frédéric Auguste Bartholdi.

Metalrammen, som gemmer sig under den irrede kobberoverflade er skabt af Gustave Eiffel, der også er manden bag Eiffeltårnet i Paris.

Hvornår blev frihedsgudinden bygget?

Frihedsgudinden blev indviet i 1886. Byggeriet var blevet påbegyndt to år tidligere.

Hvordan blev Frihedsgudinden bragt til USA?

Frihedsgudinden blev fremstillet i Frankrig og bragt til USA i 350 dele pakket ned i 214 store kasser. Statuen blev derefter sejlet til Amerika hvor den ankom i New Yorks havn den 17. juni 1885. Herefter kunne arbejdet med at samle Frihedsgudinden gå i gang.

Hvor lang tid tog det at bygge frihedsgudinden?

Grundstenen til soklen som statuen skulle bygges på blev lagt den 5. august 1884.

Efter komponenterne til Frihedsgudinden ankom til USA d. 17. juni 1885 gik arbejdet med at bygge den enorme statue for alvor i gang.

I april 1886 var fundamentet og soklen endelig færdig hvorefter arbejdet med at samle den enorme statue kunne gå i gang. Den 28. oktober 1886 kunne statuen endelig indvies.

Hvad hedder øen som Frihedsgudinden står på?

Frihedsgudinden er bygget på øen Liberty Island [Frihedsøen]. Det navn fik øen dog først i 1956. Indtil da havde den heddet Bedloe Island.

Hvor meget kostede Frihedsgudinden USA?

Eftersom Frihedsgudinden var en gave fra den franske befolkning til USA, har selve statuen ikke kostet USA noget. Men selve soklen som statuen skulle stå på, måtte USA selv bekoste.

Der blev indsamlet hele 182.491 dollar (et enormt beløb i 1800-tallet) hvoraf de 179.624 dollars blev brugt.

120.000 amerikanere bidrog til indsamlingen af det enorme beløb.

Hvad er Frihedsgudinden belagt med?

Frihedsgudindens yderside er lavet af kobberplader. Faklen er også lavet af kobber, der efterfølgende blev forgyldt for at give det et skinnende udseende.

Hvilken farve havde Frihedsgudinden oprindeligt?

I dag har frihedsgudinden er grønt irret udseende, hvilket skyldes oxidering i de kobberplader, som statuen er bygget af.

Oprindeligt har disse plader haft en kobberfarvet, mørk gyldenbrun glød.

Hvordan formede man kobberpladerne til Frihedsgudinden?

Inden statuen blev lavet i kobber, blev der først skabt en gipsmodel i 1:1 størrelse. Derefter blev der lavet træ-konstruktioner der fulgte modellens yderside perfekt.

Kobberplader blev herefter opvarmet og hamret over disse trækonstruktioner, indtil de fuldkommen fulgte de oprindelige former.

Hvad hedder Frihedsgudinden på latin og engelsk?

Den romerske gudinde, som Frihedsgudinden skal forestille, hedder på latin: Libertas. Statue of Liberty er navnet i USA.

Laboulaye - idémanden bag gaven fra Frankrig

I midten af 1865 er en række prominente herrer fra Frankrigs elite samlet lidt uden for Versailles. Professor Laboulaye har inviteret til middag, selv om kejser Napoleon 3. kort inden har forbudt alle former for politiske forsamlinger i Frankrig.

Hos Laboulaye kan meningerne dog frit luftes uden frygt for konsekvenser, og aftenens helt store samtaleemne er mordet på USA's præsident Abraham Lincoln.

Præsidenten var blevet skudt under et teaterbesøg 15. april samme år, og middagsselskabets deltagere taler i munden på hinanden i forfærdelse over begivenheden. Den blodige amerikanske borgerkrig er ellers langt om længe overstået. Det friheds- og lighedselskende nord har vundet, men mordet får nu middagsselskabet til at frygte, at den unge nation vil smuldre.

Édouard René de Laboulaye

Édouard René de Laboulaye, den franske idemand bag Frihedsgudinden i New York.

© Flickr / Bibliothèque Nationale de France

Symbol på fælles værdier

Især værten Laboulaye har stor respekt for den udvikling, USA har gennemgået de seneste år. Som jurist og forfatter er Laboulaye en respekteret intellektuel, og han har studeret den unge amerikanske historie grundigt.

Han ser nationen som skoleeksempel på en republik og beundrer indbyggernes kamp for frihed og lighed. Med USA som forbillede kan franskmændene se, hvordan luftige idealer om frihed kan udarbejdes til en forfatning og danne grundlaget for en regering, som Uafhængighedserklæringen har gjort det.

I højre hånd holder hun oplysningens fakkel, mens en krone med syv spidser, en for hver verdensdel, pryder hovedet.

USA og Frankrig har desuden altid haft et specielt forhold, bl.a. fordi franske tropper støttede amerikanerne i uafhængighedskrigen mod Storbritannien i årene 1775-1783. Men Laboulaye mener, at USA og Frankrig kan føres endnu tættere sammen.

Derfor tager han ordet og præsenterer en idé for sine middagsgæster: Frankrig bør forære USA et monument, der markerer nationernes venskab og hylder deres fælles værdier om frihed og lighed.

Da Laboulaye begynder at fortælle om sin idé, bliver især én af gæsterne ekstra opmærksom. Skulptøren Frédéric Auguste Bartholdi lukker øjnene, og drømmende forestiller han sig en gigantisk statue skyde i vejret.

Frihedsgudinden i tal

Frihedsgudinden med piedestal.
© Shutterstock

Frihedsgudinden i tal

  • 7 takker pryder kronen på toppen af Frihedsgudinden. De symboliserer de syv verdenshave.
  • 46 meter måler Frihedsgudinden fra fod til fakkel.
  • 93 meter over jordens overflade vejer faklen.
  • 225 tons vejer statuen i alt i sin nuværende version.
  • 240 heldige turister får hver dag lov til at besøge Frihedsgudindens krone, mens 1.000 turister dagligt kan besøge soklen den er bygget på.
  • 354 trappetrin leder fra jorden op til statuens krone.
  • Over 4 millioner besøger Frihedsgudinden i normale år.
  • Under Coronapandemien faldt besøgstallet til 0,6 million i 2020 og 1,56 millioner i 2021.

Højde, bredde og længde på Frihedsgudinden

  • Piedestalens højde: 27,13 m
  • Taljens bredde: 10,67 m
  • Højre arms længde: 12,8 m
  • Håndens længde: 5 m
  • Hovedets bredde: 3,05 m
  • Mundens bredde: 91 cm
  • Næsens længde: 1,48 m

Bartholdi - kunstneren bag Frihedsgudinden

Bartholdi er på dette tidspunkt en anerkendt kunstner. Han blev født i 1834 og uddannet hos nogle af Paris' mest berømte kunstnere.

Som 21-årig tog han på dannelsesrejse gennem Egypten og Libyen, hvor han udforskede monumenter og ruiner. Hjemme i Paris begyndte han at lave alt lige fra små buster til heroiske statuer af feltherrer. Da han kommer hjem fra Laboulayes middagsselskab, føler han, at tiden er inde til en endnu større udfordring.

Dagen efter går Bartholdi i gang med at udvikle statuen – også selvom det slet ikke er sikkert, at det er ham, der skal føre Laboulayes idé ud i livet. I de følgende år undersøger han de forskellige symboler på frihed, som er udbredte i 1800-tallet: et hævet sværd, som markerer sejr, en blød hat, som de frigivne slaver gik med i Romerriget, og brudte kæder, som et farvel til slaveriet.

Frihedsgudindens ansigt.

Frihedsgudindens ansigt var modelleret efter skulptøren Bartholdis mor og er 5,26 meter højt.

© Granger

Statuen skulle pege mod fremtiden

Til middagen havde Laboulaye nævnt, at monumentet skulle pege mod fremtiden – væk fra tidligere tiders krige. Bartholdi vil derfor bruge tidens fredelige symboler på friheden. Han laver en lille model af statuen i ler, hvor han i stedet for et sværd placerer en fakkel, der brænder med oplysningens flamme, i figurens udstrakte arm.

Men inden Bartholdi kommer rigtigt i gang, bliver han tvunget til at stoppe sit arbejde. I 1870 er Frankrig og Preussen i krig, og planerne for statuen stilles i bero. Krigen varer dog kun knap et år. Preusserne vinder en overlegen sejr, og Napoleon 3. bliver afsat som kejser.

I mellemtiden er professor Laboulaye blevet opmærksom på Bartholdis skitser. Kunstnerens visioner falder i god jord, og den 36-årige skulptør sættes til at gøre Laboulayes idé til virkelighed.

Læs også: Sådan forløb Den Franske Revolution

Tegning af Frihedsgudinden.

Skelettet består af jerndragere og er tegnet af Eiffeltårnets skaber, Alexandre-Gustave Eiffel.

© Granger

Den perfekte beliggenhed

Få dage efter krigsafslutningen stiger Bartholdi om bord på et dampskib med kurs mod USA. Med sig har han nogle papirer om projektet, som Laboulaye har skrevet, og som forhåbentligt vil lette Bartholdis charmeoffensiv.

Straks efter sin ankomst til New York går Bartholdi på jagt efter en egnet plads til sin statue. Midt i havnen ligger den lille Bedloe's Island, som virker perfekt til formålet. Øen er ejet af militæret og på samme tid isoleret fra og omgivet af byen. Bartholdi forestiller sig sin statue stå her og byde velkommen til USA.

Han rejser herefter rundt i store dele af nationen for at promovere sine ideer. Men ikke alle steder bliver den franske skulptørs idé vel modtaget. Mange synes, at USA har bedre ting at bruge sine sparsomme penge på end en skulptur.

Det er langt vigtigere at få styr på de civile rettigheder, som efter borgerkrigens afslutning stadig halter. Amerikanernes tanker går på at få skabt en sikker tilværelse efter lang tids uro – og ikke på en enorm statue i New Yorks havn.

Bartholdi fortsætter dog sin rundrejse og studerer, hvordan amerikanerne fremstiller sig selv. Hans mål er at finde en måde, hvorpå han kan symbolisere frihed samt oplysning, mens han samtidig hylder det, USA har opnået.

Symbolerne i statuen

Langt de fleste amerikanske statuer og monumenter, Bartholdi ser på sin rejse, er inspirerede af romersk neoklassicisme: kvindefigurer med stoffer slynget om kroppen og ofte med hovedbeklædning. I 1872 er Bartholdi færdig med at udforme sin statue og laver en 12 meter høj model af en kvinde i terrakotta-ler.

I venstre hånd holder hun en tavle, hvorpå datoen for Uafhængighedserklæringen, 4. juli 1776, står skrevet med romertal.

I højre hånd holder hun oplysningens fakkel, mens en krone med syv spidser, en for hver verdensdel, pryder hovedet. Kroppen er klædt i klassiske romerske stoffer, og ved fødderne stikker en brudt kæde ud.

Frihedsgudindens fødder.

Fødderne var noget af det sidste, som blev nittet på Frihedsgudinden, da hun blev samlet i New York.

© Granger

Bartholdi vælger at lade hendes ben stå forskudt, så det virker, som om hun er på vej fremad. Benstillingen er ikke kun tænkt som et symbols på USA's fremtid – men også praktisk for udformningen af skelettet, som skal give den enorme skulptur et sikkert fundament.

I 1875 præsenteres planerne for den enorme gave til USA i en stort anlagt offentliggørelse. Idémanden Laboulaye og kunstneren Bartholdi beretter om “en kolossal statue” kaldet en Frihedsgudinde.

De sammenligner den med kolossen fra Rhodos, som var en 33 meter høj bronzefigur og et af antikkens syv vidundere. Laboulaye foreslår, at Frankrig betaler for selve skulpturen, mens amerikanerne skal bygge dens piedestal på Bedloe's Island.

Næste udfordring er, hvordan Bartholdi rent praktisk skal lave sin Frihedsgudinde. Den enorme skulptur kræver entreprenør- og ingeniørmæssig nytænkning, og det bedst egnede materiale viser sig hurtigt at være kobber.

Bartholdi kontakter et kobberværksted, der blandt andet har lavet kuplerne til det nye operahus i Paris. Han får også fat i den anerkendte arkitekt Viollet-le-Duc, som siger ja til at konstruere statuens bærende skelet.

Avis redder projektet

Frihedsgudindens piedestal

Arbejdet med at bygge Frihedsgudindens piedestal på Bedloe's Island gik i stå, da projektet manglede 100.000 dollars.

© Granger

New Yorker-avisen The World organiserede en gigantisk indsamling blandt læserne, da pengene til statuens piedestal slap op.

I 1885 gik amerikanernes arbejde med at bygge Frihedsgudindens piedestal på Bedloe's Island i stå. Pengekassen var tom, hvilket fik New Yorker-avisen The Worlds unge redaktør Joseph Pulitzer til tasterne.

Han lagde senere navn til den verdens­berømte journalistpris Pulitzerprisen, men i 1885 satte han sig for at indsamle de manglende midler.

Han brugte sin avis aktivt i projektet og lovede at nævne alle dem, der gav et bidrag – uanset størrelsen. Avisen bragte derefter beretninger om børn, som donerede deres sparepenge, alkoholiserede bumser, som donerede på barerne, og pensionister, som bidrog med penge fra deres knappe livsopsparing.

Over 120.000 private donorer gav i gennemsnit knap en dollar. Den 11. august 1885 kunne Joseph Pulitzer meddele, at 102.000 dollars var samlet ind – byggeriet af piedestalen kunne fortsætte.

Samlesæt i Paris

Nu gælder det om at skrabe penge sammen til projektet. I Frankrig etablerer Laboulaye støtteorganisationen Den Fransk-Amerikanske Union, hvor han selv bliver præsident.

Samme dag som planerne om statuen afsløres, begynder indsamlingskampagnen, hvor unionen blandt andet arrangerer velgørenhedsfester og sælger små statuer af det kommende nationalsymbol.

Intet bidrag er for småt, og snart efter går arbejdet i gang. Statuen skal først laves som et samlesæt i Paris og senere sejles til New York. Men inden byggeriet overhovedet begynder, dør arkitekten Viollet-le-Duc. Bartholdi mangler desperat en mand, der kan konstruere skelettet.

Læs også: De brølende 20'ere i USA

Eiffel skaber statuens indre

Heldigvis er en ny stjerne dukket op blandt Frankrigs ingeniører. Navnet er Alexandre-Gustave Eiffel. Senest har han bygget den enorme og banebrydende Garabit-viadukt i jern, og i 1880 takker han ja til at lave skelettet til Bartholdis statue.

Sammen med sine ingeniører konstruerer Eiffel et lodret stillads af jerndragere, der skal forankres i beton og bære hovedparten af statuens vægt. Herefter bygger de et gitter, som kobberpladerne skal fæstnes på.

Endelig begynder statuen at rejse sig over værkstedet midt i Paris. Storbyens indbyggere kan dag for dag følge arbejdet, og snart rager statuen op over Frankrigs flade hovedstad som en 14-etagers bygning.

Frihedsgudindens vindeltrappe.

Adgangen til Frihedsgudindens krone går via to vindeltrapper. En tredje, meget smal trappe fører videre op i armen og faklen.

© Granger

Den 4. juli 1884 holder Bartholdi og Den Fransk-Amerikanske Union en officiel ceremoni for statuens færdiggørelse. Men én mand mangler. Idémanden Laboulaye er død året inden og når ikke at se sin idé virkeliggjort.

Pengene slipper op

Mens statuen skyder i vejret i Paris, opstår problemer på den anden side af Atlanten. Pengene til piedestalen slipper op, og i 1885 går byggeriet i stå.

Mange amerikanere har stadig svært ved at forstå, hvorfor de skal bruge så mange penge på en skulptur lavet af franskmænd. Byggeriet kan ikke fortsætte, før de sidste 100.000 dollars, svarende til ca. 12 millioner nutidskroner, bliver skaffet.

Private investorer organiserer indsamlinger, og efter nogle måneder har de penge nok til at fortsætte byggeriet og færdiggøre projektet.

I mellemtiden er det franske skib Isére ankommet til Bedloe's Island efter 26 hårde dage på havet. Med sig har det 210 kasser, som indeholder et gigantisk Frihedsgudinden-samlesæt.

Statuen er pillet ned fra værkstedet i Paris, og alle delene nummereret. Arbejdet i New York kan begynde.

Først samles skelettet. Da statuens indre står færdigt, hænger arbejderne i lange reb, mens de fastgør kobberpladerne. New Yorks indbyggere følger ængsteligt med i arbejdet, indtil den sidste kobberplade nittes fast til statuens højre hæl den 23. oktober 1886. Frihedsgudinden måler nu 46 meter fra fod til fakkel og er højere end noget andet i New York.

Fem dage senere er alt klar til den officielle indvielse af Frankrigs gave til USA. Tusindvis af mennesker hylder byens og landets nye nationalsymbol. Bartholdi lader det franske flag falde og afslører statuens ansigt.

Afsløring af Frihedsgudinden

Bartholdi afslørede personligt Frihedsgudindens ansigt, da statuen blev indviet i røg og damp i New York i 1886.

© Granger & Getty Images

Tilskuerne bryder ud i jubel, mens geværsalverne knitrer. Den næste halve time er Frihedsgudinden indhyllet i et slør af krudtrøg 21 år er gået, siden ideen om statuen blev undfanget ved Laboulayes middagsselskab.

Nu rejser Frihedsgudinden sig 94 meter over vandet i New Yorks havn – klar til at byde immigranter velkommen til USA som et symbol på nationens frihed og fremskridt.

Frihedsgudinden i terrorangreb

Frihedsgudindens oprindelige fakkel.

Frihedsgudindens oprindelige fakkel udstillet på Statue of Liberty Museum på Liberty Island.

© Wikimedia Commons

Terrorangreb satte stop for gæster i Frihedsgudindens fakkel

Hvis nogen fortalte dig, at gæster i Frihedsgudinden er blevet forment adgang til statuens fakkel på grund af et terrorangreb, vil du nok tænkte på 11. september 2001. Men faktisk skal vi mere end 85 år længere tilbage i tiden - til 1916.

To millioner tons sprængstof

I 1916 var USA stadig neutral under Første Verdenskrig, men store mængder sprængstoffer og ammunition blev sendt fra USA til Storbritannien og Frankrig. Det meste af dette sprængstof blev opbevaret på havnen i New York, inden det blev sendt med skibe til Europa.

To millioner tons sprængstoffer og ammunition befandt sig på havnen om morgenen den 30. juli 1916 da en øresønderrivende eksplosion og et skarpt lys pludselig omsluttede havnen. På mirakuløs vis blev kun fire mennesker dræbt i eksplosionen, men de materielle skader var enorme – svarende til 3.5 milliarder danske kroner i dag.

Hånden berørte statuens hoved

Mens sprængstykker og vragdele gennemborede Frihedsgudinden, var det trykbølgen fra eksplosionen, der gjorde størst skade. Hånden med faklen fik så kraftigt et tryk, at den berørte statuens hoved. Skaderne kunne repareres, men konstruktionen har siden da været erklæret for ustabil til at kunne klare de mange daglige turister, der besøger statuen.

Senere undersøgelser afslørede, at det var tyske agenter, der stod bag eksplosionen. Da USA og Tyskland endnu ikke var i krig, blev affæren betegnet som et terrorangreb.

Frihedsgudinden i Paris

En af i alt otte frihedsgudinder i Paris.

En af i alt otte frihedsgudinder i Paris.

© Shutterstock

Otte kopier af frihedsgudinden i Paris

Der findes i alt otte kopier af Frihedsgudinden alene i Paris. Derudover findes der en kopi i halv størrelse i den østfranske by Colmar, hvor Frihedsgudindens franske skaber, Frédéric Auguste Barthold, ligger begravet.

Prinsesse Dianas frihedsgudinde

I Paris findes der en én-til-én kopi af Frihedsgudindens flamme kaldet Frihedens Flamme. Dette udsnit af Frihedsgudinden er i dag blevet et samlingssted for folk, der mindes prinsesse Diana. Det skyldes, at den er placeret ikke så langt fra den tunnel, hvor den engelske prinsesse omkom.