Den 46 meter høje bronzestatue i New Yorks havn var oprindeligt en gave fra det franske folk.
I 1866 indkaldte den franske oplysningsmand Édouard de Laboulaye en række af Frankrigs prominente borgere til et møde i Paris.
Øverst på mødets dagsorden var spørgsmålet om, hvorvidt Frankrig skulle forære den amerikanske befolkning et monument som en hyldest til landets netop afsluttede borgerkrig og dets nye liberale forfatning.
Fransk billedhugger er Frihedsgudindens far
Forslaget mødte stor opbakning, og med på mødet var bl.a. billedhuggeren Frédéric Bartholdi.
I hans hoved begyndte et monument i form af en gigantisk, symbolsk frihedsgudinde nu at tage form.
I de følgende år arbejdede han på sin idé, og i 1871 satte han kurs mod USA for at få amerikanernes støtte til projektet.
Statuen er bygget af symboler
Frihedsgudinden er i sig selv et gigantisk frihedssymbol. Men den tunge statue består af en lang række mindre symboler.
Faklen symboliserer oplysning. Oprindeligt havde Bartholdi ønsket, at den skulle beklædes med 24 karat ægte guld, men af økonomiske årsager blev det først en realitet i 1986.
Kronens takker symboliserer de syv verdenshave og syv kontinenter. Inden kronen blev valgt som hovedbeklædning, blev både en hjelm og en blød romersk hat overvejet.
4. juli 1776 står der skrevet med romertal på den tavle, som statuen holder i sin venstre arm. Datoen er en henvisning til USA’s uafhængighedserklæring, der blev udstedt netop den historiske dag. Erklæringen brød med den britiske kolonimagt.
Klædedragten er romerskinspireret og refererer til gudinden Libertas, der var gudinde for frihed i den romerske mytologi.
Lænkerne under fødderne er brudte og refererer til ophævelsen af slaveriet i 1863. Benene er desuden forskudt, så det ser ud, som om hun tager et skridt fremad. Det symboliserer fremtiden og var samtidig en nødvendighed for konstruktionen.
Soklen var ligeså dyr som statuen
Hurtigt viste det sig, at økonomien var det største problem. Statuen skulle nemlig finansieres gennem private donationer.
Mens franskmændene finansierede selve statuen, skulle amerikanerne selv betale for statuens sokkel, der – til amerikanernes forbløffelse – viste sig at blive lige så dyr som selve statuen.
Ikke desto mindre blev pengene indsamlet, og i 1884 kunne alle 350 dele af Frihedsgudinden sejles fra Bartholdis værksted i Frankrig til USA.
To år senere stod Frihedsgudinden færdig.