Den 46 meter høje bronzestatue i New Yorks havn var oprindeligt en gave fra det franske folk.
I 1866 indkaldte den franske oplysningsmand Édouard de Laboulaye en række af Frankrigs prominente borgere til et møde i Paris.
Øverst på mødets dagsorden var spørgsmålet om, hvorvidt Frankrig skulle forære den amerikanske befolkning et monument som en hyldest til landets netop afsluttede borgerkrig og dets nye liberale forfatning.
Fransk billedhugger er Frihedsgudindens far
Forslaget mødte stor opbakning, og med på mødet var bl.a. billedhuggeren Frédéric Bartholdi.
I hans hoved begyndte et monument i form af en gigantisk, symbolsk frihedsgudinde nu at tage form.
I de følgende år arbejdede han på sin idé, og i 1871 satte han kurs mod USA for at få amerikanernes støtte til projektet.
Soklen var ligeså dyr som statuen
Hurtigt viste det sig, at økonomien var det største problem. Statuen skulle nemlig finansieres gennem private donationer.
Mens franskmændene finansierede selve statuen, skulle amerikanerne selv betale for statuens sokkel, der – til amerikanernes forbløffelse – viste sig at blive lige så dyr som selve statuen.
Ikke desto mindre blev pengene indsamlet, og i 1884 kunne alle 350 dele af Frihedsgudinden sejles fra Bartholdis værksted i Frankrig til USA.
To år senere stod Frihedsgudinden færdig.