Franskmænd forærede 46 meter høj kæmpekvinde til USA

Den 46 meter høje bronzestatue i New Yorks havn var oprindeligt en gave fra det franske folk.

I 1866 indkaldte den franske op­lys­nings­mand Édouard de La­bou­laye en række af Frankrigs pro­mi­nen­te borgere til et møde i Paris.

Øverst på mødets dagsorden var spørgsmålet om, hvorvidt Frank­rig skulle forære den ameri­kan­ske befolkning et monument som en hyldest til landets netop af­slut­te­de borgerkrig og dets nye li­be­rale forfatning.

Fransk billedhugger er Frihedsgudindens far

Forslaget mødte stor opbakning, og med på mødet var bl.a. bil­led­hug­geren Frédéric Bartholdi.

I hans hoved begyndte et monument i form af en gigantisk, symbolsk frihedsgudinde nu at tage form.

I de følgende år arbejdede han på sin idé, og i 1871 satte han kurs mod USA for at få amerikanernes støtte til projektet.

Soklen var ligeså dyr som statuen

Hurtigt viste det sig, at økonomien var det største problem. Statuen skulle nemlig finansieres gennem private donationer.

Mens fransk­mændene finansierede sel­ve statuen, skulle amerikanerne selv betale for statuens sokkel, der – til amerikanernes for­bløf­fel­se – viste sig at blive lige så dyr som selve statuen.

Ikke desto mindre blev pengene indsamlet, og i 1884 kunne alle 350 dele af Frihedsgudinden sejles fra Bartholdis værksted i Frankrig til USA.

To år senere stod Frihedsgudinden færdig.