Højhuse: Trangen til at bygge højere
Mennesket har altid stræbt efter at bygge mod himlen for at hædre guder, skabe plads i byer eller opnå prestige. Matematik og ingeniørkunst gør det muligt at nå nye højder, og da stål bliver opfundet, bygger mennesket højere og stærkere end nogensinde.

Burj Khalifa blev udstyret med finner for at modvirke vindens rasen i højderne.
I 1900-tallet slår driftige ingeniører højderekorderne hurtigere og hurtigere, og i øjeblikket er Mellemøsten drivkraft for bygninger, der rammer skyerne. Kuwait er således ved at bygge en skyskraber, der efter planen bliver 1.001 m høj, når den står færdig om 25 år.
8 m: Dobbelt så højt som konkurrenterne
Opført: ca. 8000 f.Kr.
Indbyggerne i Jeriko på Vestbredden konstruerer et tårn af kampesten. Tårnet har formentlig religiøs betydning og er dobbelt så højt som verdens næsthøjeste bygning, da det står færdigt.