Shutterstock
schloss neuschwanstein

Hvem byggede Tysklands eventyrslot?

Slottet, der inspirerede Disney-logoet, vandt dets bygmester øgenavnet "Gale Ludvig".

Middelalderborge kom på mode i 1830’ernes Tyskland, og rige fyrster overgik hinanden i nye fæstninger.

Kong Ludvig 2. af Bayern var dog sent ude, da han begyndte at bygge Neuschwanstein i 1869 – slottet, som bl.a. inspirerede til Disneys logo.

Ludvigs projekt blev til grin i pressen, men han lod sig ikke stoppe. Kongen ødslede formuer bort på byggeriet og satte sig i håbløs gæld.

Da hans kreditorer begyndte at kræve tilbagebetalinger, truede kongen med at begå selvmord, hvis de tog nogle af hans paladser fra ham.

I juni 1886 besluttede Bayerns regering at afsætte kongen. Kort efter døde Ludvig 2. på mystisk vis.

Slottet nåede aldrig at blive færdigt i Ludvig 2.s levetid, og kongen nåede kun at sove der i 11 nætter. Efter kongens død blev de resterende dele af Neuschwanstein lynopført på et skrabet budget.

For at dække regningen fik betalende gæster straks adgang til slottet. I dag er det en af Tysklands største turistattraktioner med mere end 1,3 millioner besøgende årligt.

Schloss Neuschwanstein

Færdigbygget: 1886.

Længde: 130 meter.

Antal mursten: 400.000

Pris: 6,2 millioner mark.

Placering: 800 meter over havet.