Russisk-ortodokse kirker skiller sig ofte ud fra vesteuropæiske kirker ved deres farverige, løgformede kupler. Årsagerne til de spøjse kupler er dog uklar. Ifølge én teori stammer inspirationen til kuplerne fra orientalske moskéer i bl.a. Indien og Persien.
En anden teori lyder, at kuplerne var et arkitektonisk trick, som skulle få kirkerne til at se større og mere imponerende ud. En tredje forklaring er, at kuplerne fik deres form af praktiske årsager, fordi sneen lettere gled af kirketagene i den russiske vinter.
Vasilij-katedralen ved Den Røde Plads er en af Moskvas mest velbesøgte turistattraktioner.
Kuplerne er 800 år gamle
Hvornår russerne begyndte at sætte løgformede kupler på deres kirker, er også usikkert. Russisk kunst fra før 1200-tallet har ingen spor af løgkupler, og russiske historikere har analyseret gamle religiøse malerier og tegninger og konkluderet, at løgkupler først dukkede op i Rusland i 1200-tallet.
En af de berømteste løgkuppel-kirker er Vasilij-katedralen i Moskva, der stod færdigbygget den 12. juli 1561. Kirken har sine originale kupler, som Ivan den Grusomme angiveligt fik opført for at markere erobringen af det muslimske Kasan-khanat i 1552. De otte af kuplerne symboliserer antallet af russiske angreb på byen Kasan, mens den niende blev bygget som et gravkammer til Ivan.