Oldtidens middelhavskulturer opførte de første fyrtårne.
Den ældste kendte beskrivelse, omhandler den athenske politiker Themistokles, der i 400-tallet f.Kr. lod opstille en høj sten med et ildsted i toppen ud for havnebyen Piræus.
Efter Romerrigets fald forsvandt store dele af handlen på tværs af Middelhavet, og mange fyrtårne gik i forfald eller blev ødelagt.
Fyrtårnene gav sikkerhed i Europa
I Nordeuropa begyndte byggeriet af fyrtårne først i middelalderen. Fyrtårnet ved Hook i Sydirland regnes for det ældste, også selvom kilderne angiver to forskellige årstal, 1172 og 1245. Tårnet er stadig i drift i dag.
I 1560 blev Danmark foregangsland med Europas første statslige fyrvæsen, der lyste fra Skagen, Anholt og Kullen.
Tårnene fik stor betydning for skibssikkerheden i Europas farligste farvande.
“Frankrig er i krig med England, ikke med menneskeheden.” Kong Ludvig 16.
Da en fransk kaper i 1697 bortførte ingeniøren, der var ved at opføre Eddystone-tårnet i Den Engelske Kanal, gav kong Ludvig 16. derfor ordre til, at fangen omgående skulle slippes fri igen:
“Frankrig er i krig med England, ikke med menneskeheden”, lød hans argument.
Ny teknologi gjorde fyrtårne effektive
Lyset i Europas første fyrtårne kom fra nøgne flammer, der ikke var kraftige nok til at kunne ses igennem fx tåge.
Med tiden fandt opfindere ud af, hvordan de kunne koncentrere lyset og sende det i én bestemt retning.
Bliv klogere på fyrtårnets teknologi i galleriet: