Franskmændene var i chok, da flammer og sort røg den 15. april 2019 omsluttede Notre-Dame-katedralen i Paris. Årsagen til branden er stadig ukendt, men den opstod oppe under taget, hvor håndværkere var i gang med renoveringsarbejde.
Flammerne omsluttede hurtigt middelalderkatedralens 91 m høje spir, som styrtede sammen. Efter godt tre timers kamp lykkedes det omsider de over 400 tililende brandfolk at få katastrofen under kontrol.
En arbejdsgruppe nedsat af den franske regering meddeler nu, at genopbygningen af det gotiske mesterværk omsider kan begynde.