Shutterstock

Skotlands Stonehenge forvirrer forskerne

Standing Stones of Stenness er en stencirkel på Orkneyøerne, hvor fire sten står tilbage i dag. Monumentets formål er stadig omgærdet af mystik, men stedet kan været brugt til ofringer.

For omkring 5.000 år siden slæbte mennesker på Orkneyøerne en række tonstunge sten sammen, huggede dem til og baksede dem op på højkant. Men hvorfor de gjorde det, er stadig et mysterium.

Standing Stones of Stenness, som monumentet kaldes, bestod oprindeligt af op til 12 sten omgivet af en jordvold. Udgravninger fra 1970’erne viser dog, at to af stenene muligvis aldrig kom på plads. I dag er der fire sten tilbage.

De er op til seks meter høje, men kun 30 centimeter tykke. Stencirklens diameter er 32 meter med en åbning, der vender mod nord. Men i modsætning til ved eksempelvis Stonehenge er der tilsyneladende ikke en orien­tering mod Solens og Månens bevægelser ved mid­vinter og midsommer.

© Shutterstock

Stencirkler var højeste mode

De Britiske Øer har op mod 1000 stencirkler. Flertallet er opført omkring 3000 f.Kr., hvor den type monumenter tilsyneladende var på mode over hele Nordvesteuropa.

Tæt ved Stenness ligger Ring of Brodgar (billedet), hvor stenene er mindre, men cirklen til gengæld større.

Man ved ikke, hvad monumentet oprin­deligt har været anvendt til. Nogle forskere mener, at der har været foretaget ofringer på stedet, måske i forbindelse med religiøse ­ceremonier eller processioner.

Det under­støttes af, at der er spor af en bred vej, som fører op til stencirklen. Man ved også, at området blev brugt til lokale ritualer så sent som i begyndelsen af 1800-tallet.

På det tidspunkt indgik den såkaldte Odinsten i cirklen. Stenen var gennemboret af et stort hul, og alle nygifte par skulle holde hinanden i hånden gennem hullet for at sikre et godt ægteskab. Barnløse par kunne ligeledes sikre sig efterkommere ved at tilbringe en nat ved stenen.

I 1814 blev området imidlertid købt af en kaptajn Mackay, der hurtigt blev irriteret over, at folk hele tiden aflagde besøg ved stenene. Det var efter hans opfattelse hedensk og ødelagde jorden.

I et forsøg på at skræmme folk væk smadrede han derfor Odinstenen og væltede en af de andre. Handlingen medførte imidlertid voldsomme protester, både lokalt og fra regeringens side, så Mackay undskyldte og fik rejst den væltede sten op igen.