Top 10: Middelalderens største bygningsværker

Middelalderen har givet os utrolig mange bygningsværker - og de fleste af dem kan stadig besøges. Vi har samlet de 10 største.

Her følger vores liste over middelalderens 10 største bygningsværker. Er du enig i prioriteringen?

10. Kølns domkirke [Byggeår: 1248-1880] .
PLUS: Kirken er en af verdens største og anses for tysk højgotiks fornemste bygningsværk.
MINUS: Bygningen var tænkt så stor, at opførelsen kom til at tage hele 600 år.

9. Sofiakatedralen [Byggeår: 1045-1057]

PLUS: Byen Novgorods berømte katedral er den første­, som viser russisk arkitekturs særlige stiltræk med kupler og massive mure.
MINUS: Størstedelen af kuplerne er ikke originale.

8. Il Duomo, Firenze [Byggeår: 1296-1436]
PLUS: Domkirken er en af Italiens største og havde i mange år verdens største kuppel.
MINUS: Opførelsen tog over 150 år og involverede forskellige arkitekter med hver deres stil.

7. Karlsbroen, Prag [Byggeår: 1357-1402]
PLUS: Med sine 621 meters længde er broen et af middelalderens mest imponerende byggerier.
MINUS: Broens søjlefundament er igen og igen blevet undermineret af flodens stærke strøm.

6. Mont Saint-Michel [Byggeår: Ca. 933]
PLUS: Det befæstede kloster på en lille klippeø i Normandiet er et af de bedste eksempler på normannisk klosterarkitektur.
MINUS: I 1800-tallet mistede klosteret sin betydning.

5. Carcassonnes bymure [Byggeår: 1150]
PLUS: Med to ydermure og 53 tårne var den franske by Carcassonne Europas bedst befæstede.
MINUS: Murene blev i 1850'erne restaureret i en anderledes­ stil end den oprindelige.

4. Notre Dame i Paris [Byggeår: 1163-1345]
PLUS: Den 33 m høje katedral med de karakteristiske fritstående stræbebuer var banebrydende for udviklingen af den fransk-gotiske byggestil.
MINUS: Bl.a. spiret stammer fra 1800-tallet.

3. Alhambra i Granada [Byggeår: Omkring 1238]
PLUS: Det muslimske palads hyldes i dag som en af verdens største arkitektoniske skatte.
MINUS: Blev konstant udbygget gennem middelalderen og fremstår noget forvirrende arkitektonisk.

2. Krak des Chevaliers [Byggeår: 1031-1142]
PLUS: Johanniterborgen i Syrien anses for at være den mest slagkraftige borg nogensinde bygget.
MINUS: I 1271 blev borgen indtaget via et falsk brev, som bød forsvarerne at overgive sig.

1. Tower of London [byggeår: 1078 - 1097]

Læs mere: Tower of London