Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Tower of London - den uhyggelige fæstning

I 1078 påbegyndte Vilhelm Erobreren opførelsen af en fæstning i London. Den skulle være så uhyggelig, at borgerne aldrig ville turde gøre oprør.

Juledag år 1066 burde have været en festdag for Londons indbyggere. Borgerne i byen var imidlertid optændt af dybt had, som ikke­ kunne dulmes af hverken­ salmesang, stegt kød eller søde sager.

Netop denne dag havde den normanniske hertug Vilhelm Erobreren nemlig valgt at lade sig krone til konge af England.

Blot to måneder forinden havde Vilhelm med 7.000 soldater knust den engelske hær i slaget ved Hastings­ og derefter erobret landet by for by.

Hertugen havde imidlertid langtfra erobret sine nye undersåtters hjerter: “En stor styrke af normanniske soldater og riddere blev posteret rundt om kirken for at stoppe forræderi og tumult”, skrev krønikeskriveren Orderic Vitalis.

Vilhelms velbevæbnede riddere kunne ikke bremse borgernes åbenlyse modvilje og foragt. Vilhelm besluttede derfor, at de oprørske englændere skulle skræmmes til underkastelse.

Borge skød op overalt

Den nykronede konges løsning var at bygge hele 36 borge i England. Fæstninger, som den normanniske adel kunne bruge til at kontrollere sine undersåtter. Den mægtigste af borgene skulle være så stor og truende, at englænderne ville opgive enhver tanke om hævn eller oprør.

Vilhelm besluttede, at den frygtindgydende borg skulle ligge i hjertet af London ved bredden af Themsen, hvorfra kongen kunne holde øje med indbyggerne.

Englands højeste fæstning

I de følgende år fik Vilhelm sejlet tusinder af kalkstensblokke fra Normandiet til London, hvor fundamentet til det, der blev kendt som “The Tower” – “Tårnet”, blev lagt i 1078. Fæstningen skulle blive den største af sin type nogensinde bygget.

Den tårnlignende borg var næsten kvadratisk og målte 36 gange 32,5 m i grundplan. Murene var næsten fem meter tykke og ragede hele 27,5 m op.

Den eneste indgang til fæstningen lå på sydsiden, næsten fem meter over jorden.

Den kunne kun nås via en trætrappe, som hurtigt kunne fjernes i tilfælde af et angreb. For Vilhelms uhyggelige tårnborg skulle ikke kun skræmme, den skulle også kunne modstå ethvert fjendtligt angreb.

Frygtens fængsel

Vilhelm Erobreren nåede imidlertid aldrig at se sit værk i hele dets pragt.

Han døde, ti år inden byggeriet stod færdigt i år 1097. Efter hans død fortsatte hans efterfølgere med at bruge Vilhelms­ borg til at underkue befolkningen.­

Omkring år 1100 blev biskop Ranulf af Flambard som den første spærret inde i tårnet, anklaget for embedsmisbrug.

Biskoppen var imidlertid ikke så let at holde fanget. Han drak sine vogtere fulde­, firede sig ned fra et vindue med et reb og forsvandt.

Lige så heldige var de følgende mange fanger i borgtårnet ikke.

De prominente af slagsen – ofte politiske fanger – blev låst inde i fæstningens store rum, mens almindelige, ikke-adelige fanger som oftest blev buret inde i bittesmå kamre, hvor de hverken kunne strække sig ud eller se dagens lys.

Nøglen til magten

Den mægtige fæstning var imidlertid ikke kun frygtet på grund af de rædsler, der foregik inden for murene.

Dens placering og størrelse gjorde, at den person, der havde nøglen til borgen, også besad­ nøglen til magten i hele­ det engelske kongerige.

Det faktum vekslede borgens kommandør Geoffrey de Mandeville til klingende mønt i midten af 1100-tallet, da to af Vilhelm Erobrerens børnebørn, Mathilda og Stefan­ af Blois, kæmpede om Englands trone.

Mandeville solgte derfor nøglerne til fæstningen til Mathilda for en formue, da hun besejrede og tilfangetog sin konkurrent i slaget ved Lincoln i 1141. Året efter vandt Stefan tronen, hvorefter kommandanten solgte sin loyalitet og Towers nøgler til ham i stedet.

De to transaktioner gjorde for en stund Geoffrey de Mandeville til en af Englands rigeste mænd.

Senere opdagede Stefan af Blois imidlertid, at kommandanten var ved at sælge borgen tilbage til Mathilda. Kongen besluttede derfor at sætte en stopper for Mandevilles opportunisme. Kommandanten blev prompte arresteret og fravristet magten over den mægtige borg.

Tower var i brug i 900 år

I løbet af middelalderen blev området omkring Vilhelms borgtårn udbygget kraftigt.

De største tilbygninger stod kong Henrik 3. for.

I 1240 lod han borgtårnet indrette som kongelig residens og kalkede ved samme lejlighed murene hvide, så det for eftertiden kom til at hedde “Det Hvide Tårn”. Rundt om borgtårnet anlagde kongen en vældig fæstningsmur.

Hans søn, Edvard 1., byggede endnu en fæstningsmur og anlagde desuden en op til 50 m bred voldgrav.

Borganlægget var som en af de eneste middelalderfæstninger konstant i brug i næsten 900 år.

De sidste fanger i Tower var to gangstertvillinger, Ronnie og Reggie Kray, som i 1952 nægtede at aftjene­ deres værnepligt.

Læs også:

Hagia Sofia.
Bygningsværker

7 middelalderlige mesterværker

11 minutter
Arkæologi

Gigantskat fundet på pløjemark

3 minutter
London tårn England
Kongelige

Her mødte kongen døden

4 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul