Kugler af sten, jern og bly hagler i 1331 ned over borgen Eltz i den vestlige del af nutidens Tyskland. Ridderne på borgen – med borgherre Johann von Eltz i spidsen – nægter at anerkende Balduin af Luxembourg, Triers magtfulde biskop, som hersker i området. Nu belejrer biskoppens soldater borgen.
Balduin er så opsat på at få bugt med de oprørske riddere, at han på en nærliggende klippetop har bygget et tårn. Inde i tårnet lader han en kanon opstille, som hans mænd beskyder borgen med.
Under belejringen i 1331 beskød biskoppens soldater borgen Eltz med en pot-de-fer – en primitiv form for kanon.
Efter to års bombardement har Johann og hans riddere fået nok, og de åbner borgen for biskoppens folk. På Balduins ordre bliver Eltz’ forsvarsværker revet ned, men da Johann anerkender biskoppen som sin nye herre, lader Balduin nådigt hovedbygningen stå.
Johanns efterkommere skal vise sig lige så sejlivede som deres borg. I over 850 år har slægten Eltz nemlig ejet den statelige middelalderborg, og de har bevaret den gennem krig, slægtsfejder og en trussel om total nedrivning.
Familie-kollektiv sad på pengemaskine
Eltz-slægtens historie begyndte i 1157, hvor navnet Rudolph von Eltz første gang kan læses i et skøde udstedt af den tysk-romerske kejser, Barbarossa. Ifølge dokumentet fik ridder Rudolph en lille fæstning med træpalisader kaldet Eltz som tak for sin tro tjeneste hos kejseren.
Rudolph tog slægtsnavn efter sin nye besiddelse og udbyggede Eltz med stenmure og flere bygninger. På tre sider er klippen, hvorpå borgen ligger, omgivet af den snoede Elzbach-flod, der beskytter mod angreb.
Takket være borgens placering kunne borgens ejer kontrollere al færdsel på floden og opkræve told af de rejsende – og det var ganske lukrativt, for i middelalderen var floder bedre egnede til varetransport end de mudrede veje.
Adelsfamilier ejer stadig borge og slotte
Hogwarts ligger i Nordengland
Borgen Alnwick blev bygget i 1000-tallet som et forsvarsværk mod skotske røverbander og har siden 1309 været ejet af den engelske adelsfamilie Percy. Alnwick har dannet kulisse for TV-serien Downton Abbey og Harry Potter-filmene.
Ægte torneroseslot er fransk
Château d’Ussé gav i 1600-tallet den franske forfatter Charles Perrault inspiration til hans version af eventyret om Tornerose. Borgen fra 1004 er blevet ombygget utallige gange og har siden 1885 været i hertugslægten Blacas’ eje.
Borg vinder næsten en Oscar
Siden 1241 har den tjekkiske Sternberg-familie ejet Český Šternberk. Borgejeren, grev Jiří Sternberg, blev skildret i den albanske film, Fru Schneiders sorg, der i 2008 var med i opløbet til en Oscar for bedste udenlandske film.
Den attraktive borg fik temperamenterne i kog, da Rudolphs oldebørn Elias, Wilhelm og Theoderich stod for tur til at arve.
Før sagen endte i en blodig arvestrid, blev brødrene dog i 1268 enige om at dele slægten i tre grene: Eltz-Kempenich, Eltz-Rübenach og Eltz-Rodendorf. Borgen blev dermed et familie-kollektiv, hvor hver gren fik en tredjedel af bygningerne.
Løsningen kom i stand, fordi brødrene indså, at ingen af dem – trods toldindtægterne – havde råd til at vedligeholde hele borgen ordentligt på egen hånd.
Stilforvirret borg skød i vejret
Hver slægtsgren havde sine egne idéer til, hvordan borgen – der oprindeligt var bygget i den enkle romanske stilart – skulle se ud.
Således udbyggede Rübenach-grenen i 1472 sin del af borgen i den sengotiske stil – med sirligt dekorerede tårne og rigt dekoreret murværk. Klippetoppen levnede ikke plads til udvidelser i bredden, så borgen skød otte etager i vejret.
Slægtens evne til at samarbejde, når det gjaldt, blev i sidste ende borgens redning – også i 1688, da Frankrig og Det Tyske Kejserrige lå i krig, og franske tropper krydsede Rhinen.
“Høj, mægtig, overraskende og dyster. Jeg har aldrig set noget lignende”. Den franske forfatter Victor Hugo om Eltz-borgen, da han så den i 1840.
På ordre fra Ludvig 14., bedre kendt som Solkongen, skulle alle borge og slotte i Rhinområdet rives ned – deriblandt Eltz. Da området var grænseland mellem Frankrig og kejserriget, anså Ludvig 14. borgene for at være en militær trussel.
Heldigvis var et af slægtens medlemmer, Hans Anton zu Eltz-Üttingen, officer i den franske hær. Diskret lykkedes det ham at få slettet Eltz fra listen over tyske borge og fæstninger, som militærets ingeniører skulle rive ned.
I de følgende århundreder mistede borgene deres militære betydning, da krige i stedet blev udkæmpet af mobile hære. I 1800-tallet var Eltz blevet glemt af omverdenen, indtil den britiske maler William Turner i 1840’erne forvandlede borgen til en turistmagnet.
Postkort solgte romantisk motiv
På Turners tid var naturromantikken – hvor naturen blev anset for besjælet eller ligefrem guddommelig – det helt store inden for kunstens verden. Grebet af Rhinlandets natur og den særegne arkitektur både tegnede og malede Turner flere gange borgen Eltz.
Turners arbejder blev trykt som postkort og populære reproduktioner til hjemmets vægge. Snart valfartede malere fra hele Europa til området for at forevige bjergene og den smukt placerede borg.
Eltz gjorde også indtryk på den franske forfatter Victor Hugo, da han i 1840 vandrede langs floderne i Rhinlandet og fik øje på borgen.
“Høj, mægtig, overraskende og dyster”, lød beskrivelsen i forfatterens dagbog:
“Jeg har aldrig set noget lignende”.
I mere end 850 år har slægten Eltz beskyttet sin borg af samme navn mod udefrakommende fjender.
Nu kunne Eltz-slægten tage entré af de nysgerrige turister, som ville se borgen indefra.
På daværende tidspunkt havde borgen kun én ejer, for Rodendorf-grenen var uddød i 1786, og Kempenich-grenens overhoved, grev Hugo Philipp Eltz-Kempenich, havde i 1815 købt resten af borgen af Rübenach-grenen.
I dag hedder ejeren Karl Graf von und zu Eltz-Kempenich, en efterkommer i 33. generation.