Edison kæmpede mod strømmen
Opfinderen Thomas Edison hersker over et elektrisk imperium, da en ny idé truer med at ødelægge alt. Smædekampagner, dyreforsøg og henrettelser bliver hans våben i “Den Store El-krig”, der skal drive hans konkurrenter ud af USA.

Ifølge Edison er genialitet én pct. inspiration og 99 pct. perspiration – sveddryppende pukleri.
William Kemmlers krop stivner som en statue, da strømmen sluttes til. 1.000 volt løber gennem den dødsdømtes krop, og da bødlen efter 17 sekunder slukker igen, har en hørm af brændt kød bredt sig i lokalet.
Det er endnu tidligt om morgenen, da historiens første henrettelse i den elektriske stol er forbi, den 6. august 1890. Lægen erklærer Kemmler død uden at undersøge liget nøjere, og han gør klar til at forlade Auburn-fængslet i New York, da et råb lyder fra tilskuerne:
“Gode Gud! Han lever!” Skarpe øjne har set, at den dødsdømte morders bryst hæver og sænker sig, mens fråde kommer til syne under ansigtsmasken.
“Tænd for strømmen!” brøler lægen, men elektroderne er allerede fjernet fra Kemmlers hoved og ryg. En fængselsbetjent må febrilsk placere dem igen, mens strømgeneratoren varmer op.
“For Guds skyld, dræb ham, og få det overstået!” lyder et desperat råb, inden henrettelsen omsider kan begynde forfra. Denne gang får Kemmler 2.000 volt i flere minutter. Blodårer brister under hans hud, mens elektroden brænder sig vej helt ind til den dømtes rygsøjle.
Den ubærlige stank får en reporter fra Associated Press til at dejse besvimet om, mens andre vidner kaster op, inden det grusomme skuespil er forbi.
Amerikas største opfinder
Henrettelsen af øksemorderen William Kemmler i 1890 var det makabre højdepunkt i en beskidt krig om brugen af elektrisk strøm, som den geniale opfinder Thomas Alva Edison havde indledt mod sin værste konkurrent. En krig, som kom til at besmudse det navn, han møjsommeligt havde opbygget i årene forud som USA's største opfinder.
Edison blev født af fattige forældre i 1847 og nåede kun at gå 12 uger i skole, inden bøgerne blev erstattet med et job som avisdreng.
Han viste tidligt sit medfødte forretningstalent, da han hyrede fire assistenter og vandt monopol på at sælge aviser i sin hjemby i Michigan. I fritiden uddannede han sig til videnskabsmand ved at læse bøger og udføre kemiske forsøg.
Som 15-årig vidste Edison nok til at få et job som telegrafist, og fremover var hans liv viet teknologien. Han stod bl.a. bag forbedringer af telegrafen, udtog flere telefonpatenter og opfandt et apparat til at optage lyd, fonografen.