Gyrokopterens propel skaber fremdriften. Rotoren holdes i gang af vindmodstanden.

Hvad er en gyrokopter?

Hvordan virker en gyrokopter i forhold til en helikopter?

Gyrokopteren er en flyvemaskine, hvor vingerne er suppleret eller helt udskiftet med rotorblade. Fremdriften kommer fra propellen ligesom på et almindeligt fly, og rotoren har ingen motor. For at lette må gyrokopteren køre hen ad startbanen. Luftmodstanden får rotorbladene til at snurre rundt og skabe opdrift.

Landingen foregår ved, at farten tages af propelmotoren, så rotorbladenes hastighed falder og flyet daler.

Gyrokopteren blev udviklet i 1920'erne. Den kunne både starte og lande på kortere baner end almindelige propelfly, men var også langsommere og havde en ringe lasteevne. Derfor blev gyrokopteren aldrig udbredt.

En helikopters rotor giver både fart og opdrift. Halerotoren forhindrer den i at snurre rundt.

Helikopterens opfindelse i 1930'erne skabte et mere brugbart alternativ til flyvemaskiner. Med en motoriseret rotor kunne den lette og lande lodret. De tidlige udgaver kunne ikke løfte større vægt end gyrokoptere, men bedre motorer gjorde det fra 1950'erne muligt at medbringe last. I dag bruges helikopteren til mange opgaver, mens gyrokopteren kun flyves af hobby-entusiaster.

Måske er du interesseret i...

Læs også