“Vi vil gøre elektricitet så billig, at kun de velhavende vil tænde stearinlys”. Sådan skulle ordene have lydt fra den amerikanske opfinder Thomas Edison, der i slutningen af 1800-tallet gjorde det til sin mission at udbrede brugen af elektricitet.
Edison selv tog patent på en lang række elektriske opfindelser – herunder en glødepære – og var med til at etablere det første kraftværk og distributionsnet til elektricitet i storbyen New York.
Og Edison fik ret i sin forudsigelse om billig strøm. Mens elektricitet i starten kun var forbeholdt de velhavende, raslede priserne ned i løbet af 1900-tallet, i takt med at el-industrien voksede, og flere større kraftværker forvandlede elektricitet fra en luksusvare til hvermandseje.
Elektricitet begyndte at blive en del af hverdagen for mange mennesker i de første årtier af 1900-tallet.
Priserne buldrede nedad
I de første år af 1900-tallet skulle private kunder i USA betale omkring 35 nutidskroner for 1 kWh elektricitet: Det er den mængde energi, som får en pære på 100 watt til at lyse i 10 timer.
Prisen raslede efterfølgende ned til omkring 6,5 kroner i 1920, men steg så en smule i mellemkrigsårene, inden priserne tog endnu en rutsjetur nedad efter 2. verdenskrig. I 1960’erne nåede el-priserne ned på ca. 2,5 kr. for 1 kWh.
I 2021 steg prisen på el imidlertid i Europa. Blandt årsagerne var høje priser på kul, olie og naturgas, mindre blæst til vindmøller og manglende vand i fx de nordiske vandreservoirer. Eksperter håber, at øgede investeringer i grønne energikilder igen vil presse prisen på el ned.
