De første elbiler blev udviklet for næsten 200 år siden – længe før de første benzin-osere rullede ud på vejene. En af de første elbiler blev skabt i 1830’erne af den skotske opfinder Robert Anderson og var en slags motordreven karet, hvor hestene var skiftet ud med et par store batterier.
Det banebrydende fartøj kunne opnå en topfart på omtrent 12 km/t., men Andersons batterier kunne dog ikke lades op, og hans automobil havde derfor kun begrænset anvendelse.
Et stort skridt mod en praktisk anvendelig elbil blev taget, da franske Gaston Planté udviklede et stort, opladeligt batteri. Denne opfindelse banede vejen for, at britiske Thomas Parker i 1884 kunne introducere den første masseproducerede elbil – omtrent to år før den første kommercielle benzinbil.
De første elbiler blev udkonkurreret af benzinbiler, som var bedre egnede til lange ture.
Benzinbilerne overhalede
Elbilerne tiltrak flest købere, fordi de hverken lugtede eller larmede lige så meget som benzinbilerne, og ved århundredeskiftet var antallet af elbiler langt højere end antallet af benzindrevne. Alene i USA blev omtrent dobbelt så mange biler drevet af el som af benzin.
I længden kunne elbilerne dog ikke hamle op med rivalerne. I takt med at vejnettet blev udbygget, ønskede flere bilister at køre længere distancer, og her kunne benzinbilerne tilbyde bedre rejseforhold end elbilerne, som havde kortere rækkevidde og lang opladningstid.
I løbet af 1900-tallets første årtier blev elbilerne derfor langsomt overhalet af benzinbilerne.