Allerede i oldtiden forsøgte mennesker at drage nytte af vindenergi. En af de første var den græske opfinder Heron fra Alexandria (10-85 e.Kr.), som udtænkte den første vinddrevne maskine, vi kender til.
Opfindelsen – kaldet et vindhjul – havde form af et mekanisk orgel, som var forbundet med en lille vindmølle. Når vinden fik møllen til at dreje rundt, drev den et stempel og pressede luft gennem orglets rør. Resultatet blev en sælsom melodi, der mindede om “lyden af en fløjte”.
Perserne kom først med vindmøllen
Herons vindmaskine var blot et kuriosum, og de første vindmøller med praktisk anvendelse blev bygget af perserne i fra 700-900-tallet e.Kr. Møllerne bestod af op mod 12 firkantede sejl, som fik en aksel til at dreje og male korn eller trække vand op af brønde.
Vindmøller gjorde dagligdagen lettere for perserne for ca. 1.300 år siden.
I de efterfølgende århundreder spredte vind-teknologien sig i Mellemøsten og blev i middelalderen omsider bragt til Europa af korsridderne. Her blev vindmøllerne eksempelvis brugt af hollandske bønder til at dræne inddæmmede marskområder.
Elektricitet var “Djævlens værk”
Den første vindmølle til el-produktion blev opført af den skotske ingeniør James Blyth i juli 1887. Maskinen leverede strøm til opladning af batterier, der blev brugt til at oplyse Blyths feriehytte – som dermed blev den første bolig i historien, der blev oplyst af vindenergi.
Ifølge Blyth kunne vindmøllen ved “moderat blæst” levere nok energi til at oplyse 10 små lyspærer og drive en drejebænk.
James Blyths enorme vindmølle blev brugt til at oplyse en lille hytte.
Nogle få år senere var vindmøllen forbedret så meget, at Blyth havde et overskud af elektricitet, som han tilbød indbyggerne i byen Marykirk. Tilbuddet blev dog afvist, da befolkningen anså elektricitet for at være “Djævlens værk”.