Den britiske matematiker Charles Babbage fik en idé, da han i 1819 besøgte Paris. Foran ham i Académie des sciences (det naturvidenskabelige akademi i Paris, red.) stod reoler fyldt med tykke bøger med matematiske tabeller, som Frankrigs skarpeste hjerner havde brugt 10 år på at lave. Gad vide, tænkte Babbage, om en maskine kunne foretage disse udregninger hurtigere.
Babbage var fascineret af datidens mange opfindelser – heriblandt en mekanisk vævemaskine – og briten besluttede selv at skabe en programmerbar maskine, da han vendte tilbage til England. Den første prototype blev udtænkt i 1822 og skulle bl.a. bruges til at udregne tabeller ved at lægge tal sammen.
Omkring 10 år senere havde drømmen om den primitive computer dog suget Babbages pengetank tør. Men hvor de fleste ville slå opgivende ud med armene, besluttede Babbage at drømme endnu større og bygge en mere avanceret maskine, som også kunne dividere og gange.
En rekonstruktion af Charles Baggages ca. 200 år gamle computer har har vist sig at fungere upåklageligt.
Computeren brugte hulkort
Babbages nye maskine bestod grundlæggende af de samme komponenter som en nutidig computer. En processor – kaldet møllen – og en hukommelse, som vha. hulkort kunne rumme 1.000 tal med op mod 50 cifre. Samme hulkort indeholdt også “instruktioner” til, hvordan maskinen skulle foretage udregninger.
Desværre for Babbage eksisterede computeren kun i hans optegnelser. Briten fik aldrig bygget et eksemplar af sin computer – bl.a. fordi datidens teknologi ikke kunne levere de ca. 8.000 bevægelige dele, han havde brug for.
Babbage efterlod sig imidlertid ca. 5.000 sider med tekniske tegninger og beskrivelser, og i 1991 byggede Science Museum i London en computer efter Babbages specifikationer. Den virkede upåklageligt.