I bilens ungdom var det langtfra givet, at fremtiden tilhørte benzinmotoren. Omkring år 1900 var eldrevne biler et mere almindeligt syn på gaderne i Europa og USA.
Elektriske køretøjer, som især blev fremstillet af østrigske Porsche og Detroit Electric i USA, tilbød mere komfort, end de larmende, stinkende og lunefulde benzinslugere kunne levere.
Den brugervenlige elbil var omkring 1900 et almindeligt syn på gaderne i USA og Europa.
Elbiler var så brugervenlige, at selv kvinder kunne køre dem, hed det. Netop ryet som en damebil blev en hæmsko i forhold til mandlige kunder, så nogle producenter begyndte at efterligne benzinbilens udseende – ved bl.a. at montere helt overflødige kølere.
Lav topfart og batteriets korte levetid betød ikke så meget, mens biler kun kørte i byerne. Men da de også indtog landevejene i 1920'erne, tabte elektriciteten til benzin.
Elbilen vs. benzinbilen
El var brugervenligt
- Ingen rystelser, larm og lugt
- Intet behov for gearskift
- Kunne startes uden håndsving
Benzin leverede kraft
- Høj hastighed
- Lang rækkevidde
- Hurtig at tanke op
Derfor vandt benzinen
Bedre landeveje betød, at bilen kunne køre ud af byerne, og rækkevidde fik stor betydning.
Desuden blev Fords meget billige biler kun fremstillet med benzinmotor.
Og endelig gjorde elektriske startere det tunge håndsving overflødigt.
Fra 1930 var elektriske personbiler sjældne.