En “bug” (insekt, red.) refererer i computer-terminologi til en fejl i koden, som får et program til at melde fejl eller bryde sammen.
Den første kendte “computer-bug” blev rapporteret den 9. september 1947 af den amerikanske matematiker og datalog Grace Hopper. Hun havde været med til at udvikle computeren Mark II på Harvard University, men en dag oplevede hendes hold af forskere, at computeren ikke virkede, som den skulle.
Da forskerne åbnede maskinens kabinet, opdagede de, at et møl havde sat sig fast i et elektrisk relæ i sin søgen efter et varmt skjulested. Hopper noterede efterfølgende i sin logbog, at computeren virkede igen, da den var blevet “debugged” – altså da møllet var blevet fjernet.