Fire elpærer. Så meget rakte energien til, da amerikanske EBR I den 20. december 1951 blev den første atomreaktor, som lykkedes med at bruge kernekraft til at producere elektricitet.
I første omgang var mængden af strøm forholdsvis lille, men snart var forskerne i stand til at producere så meget elektricitet, at de kunne oplyse hele kraftværket, der lå ude i en ørken i Idaho, USA.
Idéen om at producere strøm via atomenergi trækker tråde tilbage til 1932, hvor fysikeren Ernest Rutherford opdagede, at enorme mængder af energi frigives, når lithium-atomer splittes.
Fremtrædende fysikere som Albert Einstein og Niels Bohr så dog med skepsis på muligheden for, at så mægtige kræfter kunne tæmmes og bruges til fx elproduktion. Ikke desto mindre arbejdede en hær af fysikere i 1930'erne på at tæmme atomenergien.
En af dem var tyske Otto Hahn, der i 1938 opdagede, at urans fission (spaltning, red.) frigiver energi i en skala, der er millioner gange større end en traditionel forbrænding. I USA førte den nye opdagelse til opførelsen af en række atomreaktorer, som først og fremmest producerede plutonium til landets atomvåbenprogram.