United States Department of Energy
Første atomkraftværk

Hvornår fik vi første gang strøm fra et atomkraftværk?

I løbet af 2. verdenskrig konkurrerede forskere om at udvikle kernekraft til altødelæggende atomvåben. Efter krigen skiftede deres fokus til mere fredelige formål.

Fire elpærer. Så meget rakte energien til, da amerikanske EBR I den 20. december 1951 blev den første atomreaktor, som lykkedes med at bruge kernekraft til at producere elektricitet.

I første omgang var mængden af strøm forholdsvis lille, men snart var forskerne i stand til at producere så meget elektricitet, at de kunne oplyse hele kraftværket, der lå ude i en ørken i Idaho, USA.

Idéen om at producere strøm via atomenergi trækker tråde tilbage til 1932, hvor fysikeren Ernest Rutherford opdagede, at enorme mængder af energi frigives, når lithium-atomer splittes.

Fremtrædende fysikere som Albert Einstein og Niels Bohr så dog med skepsis på muligheden for, at så mægtige kræfter kunne tæmmes og bruges til fx elproduktion. Ikke desto mindre arbejdede en hær af fysikere i 1930'erne på at tæmme atomenergien.

En af dem var tyske Otto Hahn, der i 1938 opdagede, at urans fission (spaltning, red.) frigiver energi i en skala, der er millioner gange større end en traditionel forbrænding. I USA førte den nye opdagelse til opførelsen af en række atomreaktorer, som først og fremmest producerede plutonium til landets atomvåbenprogram.

De fem værste atomkraftværk-katastrofer

Blot en håndfuld ulykker på atomkraftværker har haft alvorlige menneskelige og økonomiske konsekvenser. Omfanget af atomare ulykker bliver målt efter INES-skalaen, der er fastsat af Det Internationale Atomenergiagentur. Skalaen er delt op i otte kategorier fra 0-7, hvor 7 er den værste.

Three Mile Island
© U.S. Environmental Protection Agency

5. Three Mile Island-ulykken

År: 1979
Land: USA
INES: 5

Three Mile Island-atomkraftværket i Pennsylvania, USA, oplevede en delvis nedsmeltning den 28. marts 1979. Ulykken er den værste af sin slags i amerikansk historie og skyldtes en fejl i en sikkerhedsventil efter et nedbrud. Under nedsmeltningen var der et udslip af radioaktivitet, som dog kun i meget begrænset omfang slap ud af anlægget.

Britisk atomanlæg
© Steven Duhig

4. Windscale-ulykken

År: 1957
Land: Storbritannien
INES: 5

Den 10. oktober 1957 udbrød en brand, som i tre dage raserede et reaktoranlæg i den nordengelske by Windscale, der producerede plutonium til britiske atomvåben. Ulykken sendte radioaktive skyer ind over Europa og kan have været årsag til flere hundrede kræftdiagnoser. Først 30 år senere erkendte myndighederne, at sikkerhedsforholdene havde været mangelfulde.

Advarselsskilt
© Ecodefense

3. Kysjtym-ulykken

År: 1957
Land: Sovjetunionen
INES: 6

En af de værste atomulykker skete på Mayak-anlægget nær byen Kysjtym, hvor Sovjetunionen producerede plutonium til atomvåben. Årsagen var et læk i kølesystemet, som ikke var blevet repareret i et år. Resultatet blev en gigantisk eksplosion, der slyngede radioaktivt materiale ud i en radius på 300 km. Først en uge senere blev områdets 10.000 indbyggere evakueret.

Fukushima
© Digital Globe

2. Fukushima I-ulykkerne

År: 2011
Land: Japan
INES: 7

Den 11. marts 2011 resulterede et voldsomt jordskælv i en 15 m høj tsunami, som afbrød strømmen og medførte eksplosioner samt delvis nedsmeltning i tre reaktorer i Fukushima Daiichi-atomkraftværket. Hvor mange liv, ulykken kostede, er usikkert, men op mod 200.000 japanere måtte evakueres til nødlejre.

Tjernobyl
© Joker345

1. Tjernobyl-ulykken

År: 1986
Land: Sovjetunionen
INES: 7

Tjernobyl-ulykken er historiens værste atomkraftværk-ulykke og fandt sted den 26. april 1986, da en reaktor eksploderede. Eftersom reaktoren ikke var kapslet ind i beton eller stål, blev en sky af radioaktivt materiale sendt ud i atmosfæren og spredte sig over Europa. Især Ukraine, Rusland og Hviderusland blev voldsomt forurenet, og 336.000 mennesker måtte evakueres.

Russerne leverede først atom-el til folket

Efter 2. verdenskrig begyndte forskere i især USA, Storbritannien og Sovjetunionen at fokusere mere på, hvordan kernekraft kunne bruges fredeligt.

Dwight D. Eisenhower, USA's præsident, understregede i en berømt tale i FN's generalforsamling behovet for at bruge kernekraft på en “fredelig” måde – fx til produktion af elektricitet.

Mens EBR I knækkede den nød i 1951, blev russerne de første til at åbne et atomkraftværk, der leverede elektricitet til et egentligt forsyningsnet. Det skete i 1954, da Obninsk atomkraftværk begyndte at producere strøm til byen af samme navn.