År 1739: Mekaniske and lavede klatter
Jacques de Vaucanson forsøgte med alle midler at efterligne naturen – snyd var et af dem.
Anden blev styret af en maskine, gemt i den piedestal, som dyret stod på.
En mekanisk and gjorde i 1739 den franske opfinder Jacques de Vaucanson berømt i hele Europa. Til europæernes store forundring var anden nemlig i stand til at spise de korn, der blev lagt foran den – for derefter at fordøje dem. Efter en lille pause lod dyret en klat komme ud i den anden ende. Desuden kunne dyret baske med vingerne og ryste halefjerene samt stå og sidde.
Fuglen havde et ydre af guldbelagt kobber og indeholdt hundredvis af bevægelige dele. Dens konstruktion og måde at bevæge sig på var baseret på omfattende studier af rigtige ænder. Vaucanson sagde også, at kornene blev fordøjet ved en kemisk proces som hos rigtige dyr. Men langt senere viste en undersøgelse af anden, at fugleklatterne blot kom ud af en separat beholder.
Vaucanson
Vaucanson kunne dog også imponere uden at snyde. Fx opfandt han en fløjtespillende robot, hvor en samling blæsebælge fungerede som lunger.
Opfinder flygtede fra vrede vævere
Forklædt som munk måtte Jacques de Vaucanson i 1745 flygte fra vrede silkevævere, fordi han havde opfundet en automatisk væv. Senere hævnede han sig ved at præsentere en væv – drevet af et æsel – som skabte et bedre silkestof end det, erfarne vævere kunne præstere.
Vaucansons automatiske væv overflødiggjorde tusindvis af franske arbejdere.