Shutterstock

Concorden fløj til USA på tre timer

I 1954 begyndte franske og britiske ingeniører arbejdet med at udvikle et passagerfly, der var hurtigere end lydens hastighed - og 15 år slap det første dekadente luksus-ikon startbanen.

Pladsen var trang, men ombord på Concorden blev der serveret hummer.

© Jim Sugar/Getty Images

Jetsettet elskede fartfænomenet

Lige fra begyndelsen var Concorden tænkt som et prestigeprojekt, som udelukkende skulle fragte stenrige passagerer på 1. klasse.

Dyre vine, havannacigarer og et eksklusivt menukort skulle tiltrække kræsne kunder, der havde travlt – eller gerne ville vise, at de havde råd til at flyve med verdens hurtigste passagerfly.

I 1986 kostede en tur fra New York til London 2.076 dollars, hvilket i dag ville svare til 34.000 kr.

Normalt tog turen tre og en halv time, men med kraftig medvind gik det hurtigere.

Fartrekorden blev sat i 1996, da en Concorde gennemførte turen på blot to timer og 53 minutter.

Concorden i tal

Konkurrenterne haltede langt efter

Boeing 747

Topfart: 900 km/t.
Indsat i drift: 1970
Antal bygget: 1.557

DC-10

Topfart: 982 km/t.
Indsat i drift: 1971
Antal bygget: 386

Airbus A300

Topfart: 876 km/t.
Indsat i drift: 1974
Antal bygget: 561

© Keystone-France/Getty Images

Efterbrænder gav fart

Concordens motor – Rolls-Royce/Snecma Olympus 593 – var den civile luftfarts eneste med efterbrænder, som ellers kun blev brugt af militæret.

I en efterbrænder tilsættes ekstra brændstof, så udstødningsgassen bliver varmere og dermed øger tryk-kraften.

Hver af Concordens fire motorer udviklede større trykkraft end en F-16, da jageren blev testfløjet i 1974.

Alle ombord omkom, da en Concorde styrtede ned i år 2000. Ulykken fik interessen for billetterne til at dale, og i 2003 indstillede British Airways og Air France flyvningerne.

Shutterstock

Braktuden gav bedre udsyn.

Når Concorden fløj, pegede snuden lige frem for at gøre flyet så aerodynamisk som muligt. Men under start og landing kunne piloten ikke se ud over den lange snude, så ingeniørerne sørgede for, at den kunne sænkes.

Shutterstock

Deltavingen

kunne modstå de voldsomme kræfter, som flåede i flyet, når det fløj med overlydshastighed.

Shutterstock

Flyet strakte sig under flyveturen.

Friktion varmede kroppen og vingerne op til næsten 100 grader, så flyet blev 25 cm længere. Heldigvis trak flyet sig sammen igen, når temperaturen dalede.

Shutterstock

Hver af Concordens fire motorer vejede lidt over tre tons.

Shutterstock & Keystone-France/Getty Images
© Shutterstock

Museumsfly kan komme på vingerne igen

Siden 2003 har Concorden været pensioneret og udstilles nu på museer rundtom i verden.

En gruppe entusiaster arbejder imidlertid på at få det ikoniske fly i luften igen.

I 2015 meddelte Club Concorde, at en sponsor stillede knap 1,4 mia. kr. til rådighed, og at gruppen havde forespurgt lufthavnen Paris-Le Bourget, om dens udstillede Concorde var til salg.

Mange eksperter tvivler dog på, at flyet nogensinde kan gøres flyvedygtigt igen.