Pladsen var trang, men ombord på Concorden blev der serveret hummer.
Jetsettet elskede fartfænomenet
Lige fra begyndelsen var Concorden tænkt som et prestigeprojekt, som udelukkende skulle fragte stenrige passagerer på 1. klasse.
Dyre vine, havannacigarer og et eksklusivt menukort skulle tiltrække kræsne kunder, der havde travlt – eller gerne ville vise, at de havde råd til at flyve med verdens hurtigste passagerfly.
I 1986 kostede en tur fra New York til London 2.076 dollars, hvilket i dag ville svare til 34.000 kr.
Normalt tog turen tre og en halv time, men med kraftig medvind gik det hurtigere.
Fartrekorden blev sat i 1996, da en Concorde gennemførte turen på blot to timer og 53 minutter.
Konkurrenterne haltede langt efter
Boeing 747
Topfart: 900 km/t.
Indsat i drift: 1970
Antal bygget: 1.557
DC-10
Topfart: 982 km/t.
Indsat i drift: 1971
Antal bygget: 386
Airbus A300
Topfart: 876 km/t.
Indsat i drift: 1974
Antal bygget: 561
Efterbrænder gav fart
Concordens motor – Rolls-Royce/Snecma Olympus 593 – var den civile luftfarts eneste med efterbrænder, som ellers kun blev brugt af militæret.
I en efterbrænder tilsættes ekstra brændstof, så udstødningsgassen bliver varmere og dermed øger tryk-kraften.
Hver af Concordens fire motorer udviklede større trykkraft end en F-16, da jageren blev testfløjet i 1974.
Alle ombord omkom, da en Concorde styrtede ned i år 2000. Ulykken fik interessen for billetterne til at dale, og i 2003 indstillede British Airways og Air France flyvningerne.
Braktuden gav bedre udsyn.
Når Concorden fløj, pegede snuden lige frem for at gøre flyet så aerodynamisk som muligt. Men under start og landing kunne piloten ikke se ud over den lange snude, så ingeniørerne sørgede for, at den kunne sænkes.
Deltavingen
kunne modstå de voldsomme kræfter, som flåede i flyet, når det fløj med overlydshastighed.
Flyet strakte sig under flyveturen.
Friktion varmede kroppen og vingerne op til næsten 100 grader, så flyet blev 25 cm længere. Heldigvis trak flyet sig sammen igen, når temperaturen dalede.
Hver af Concordens fire motorer vejede lidt over tre tons.
Museumsfly kan komme på vingerne igen
Siden 2003 har Concorden været pensioneret og udstilles nu på museer rundtom i verden.
En gruppe entusiaster arbejder imidlertid på at få det ikoniske fly i luften igen.
I 2015 meddelte Club Concorde, at en sponsor stillede knap 1,4 mia. kr. til rådighed, og at gruppen havde forespurgt lufthavnen Paris-Le Bourget, om dens udstillede Concorde var til salg.
Mange eksperter tvivler dog på, at flyet nogensinde kan gøres flyvedygtigt igen.