Mange dampbiler i starten af 1900-tallet
Damp var længe bilindustriens foretrukne drivmiddel.
Fx kørte 485 af de 909 biler, som USA indregistrerede i 1902, på damp.
Allerede i 1600-tallet eksperimenterede opfindere med mindre dampdrevne køretøjer, men først i 1880'erne begyndte serieproducerede dampbiler at køre rundt på Europas og Amerikas veje.
Dampbiler udnyttede årtiers erfaringer fra lokomotivproduktion og var i begyndelsen benzindrevne biler overlegne.
Englands premierminister lord Salisbury fik en køretur i en topmoderne dampbil i 1902.
Opfindelsen af den elektriske selvstarter i 1912 ændrede imidlertid magtbalancen.
Med håndsving var det svært og farligt at starte en benzinmotor – den elektriske selvstarter krævede blot et tryk på en knap. Dampmotorer kunne først køre efter 40 sekunders ventetid, mens vandet blev bragt i kog.
Fra skovlhjul til stempelmotor – damp drev de første biler
1679: Verbiests legetøj
For at imponere Kinas kejser byggede belgiske Ferdinand Verbiest et primitivt køretøj, der blæste damp ind på et skovlhjul, som trak drivakslen.
1769: Cugnots krigslastbil
En lastbil til at fragte tungt artilleri var målet for franske Nicholas Cugnot. Hans bil blev den første, der brugte damp til at drive en stempelmotor.
1925: Dobles fartdjævel
Helt frem til 1931 videreudviklede og forfinede de amerikanske Doble-brødre dampbiler. Deres Steamer Coupe kunne køre 140 km/t.
Samtidig betød Henry Fords masseproduktion af Ford T’en, at benzindrevne biler blev både væsentlig billigere og mere effektive.
I de følgende år lukkede fabrikanterne af dampbiler på stribe. Det sidste firma, der producerede dampbiler, var Doble, der endeligt gik konkurs i 1931.