Hvem opfandt elmotoren?

I 1821 beviste den britiske fysiker Michael Faraday, at elektrisk energi kan laves om til bevægelsesenergi ved hjælp af elektromagnetisme.

Han var fascineret af den danske fysiker H.C. Ørsteds opdagelse af, at den magnetiske virkning går i cirkler omkring en elektrisk leder.

Han konstruerede to rotationsapparater, hvor en strømførende ledning roterede om en magnet og omvendt – historiens første elmotor.

Den ungarske ingeniør Ányos Jedlik byggede videre på Faradays opdagelse. Han monterede en spole af kobbertråd omkring en rektangulær magnet. Spolen kunne dreje om sin egen akse, og når strømmen blev tilsluttet, roterede spolen.

I 1828 fik Ányos Jedlik motoren til at drive en lille firhjulet modelbil.

Forbedringen af elmotoren fortsatte i de næste årtier, men først da belgieren Zénobe Gramme i 1873 opfandt en effektiv dynamo, opstod et marked for elmotoren.

Industrimaskiner på store fabrikker kunne nu drives af elektricitet, som blev skabt af generatorer på centrale kraftværker­.