Dens manøvredygtighed gjorde dobbeltdækkeren til den foretrukne flytype under 1. verdenskrig.
Hvorfor blev dobbeltdækkerfly opgivet?
Flyets manøvredygtighed gjorde dobbeltdækkeren til den foretrukne flytype under 1. verdenskrig, men maskinen med to sæt vinger blev hurtigt opgivet af luftens pionerer.
Da brødrene Wright i 1903 skrev sig ind i historiebøgerne som de første til at foretage en motordreven flyvning, foregik den skelsættende bedrift i et dobbeltdækker-fly – en maskine med to sæt vinger placeret over hinanden.
Dette design var det foretrukne blandt flyproducenter indtil sidst i 1930’erne, hvor flere maskiner begyndte at lette med blot et enkelt sæt vinger.
Luftpionerer eksperimenterede med fly
Allerede samtidig med Wright-brødrene eksperimenterede andre luftpionerer ellers med endækker-fly med ét vingesæt, men datidens motorer var for svage og propellerne for dårlige til at holde endækkerne stabilt i luften.
Modsat gav dobbeltdækkernes to vingesæt et større vingeareal, som sikrede bedre opdrift og større manøvredygtighed.
I perioden mellem de to verdenskrige blev flyproduktionen dog udviklet så meget – både teknisk og mekanisk – at fabrikanterne kunne fremstille kraftigere motorer og stærkere vinger.
Resultatet blev mere aerodynamiske endækkere, som kunne flyve langt hurtigere end de gammeldags dobbeltdækkere.
