Dens manøvredygtighed gjorde dobbeltdækkeren til den foretrukne flytype under 1. verdenskrig.
Da brødrene Wright i 1903 skrev sig ind i historiebøgerne som de første til at foretage en motordreven flyvning, foregik den skelsættende bedrift i et dobbeltdækker-fly – en maskine med to sæt vinger placeret over hinanden.
Dette design var det foretrukne blandt flyproducenter indtil sidst i 1930’erne, hvor flere maskiner begyndte at lette med blot et enkelt sæt vinger.
Luftpionerer eksperimenterede med fly
Allerede samtidig med Wright-brødrene eksperimenterede andre luftpionerer ellers med endækker-fly med ét vingesæt, men datidens motorer var for svage og propellerne for dårlige til at holde endækkerne stabilt i luften.
Modsat gav dobbeltdækkernes to vingesæt et større vingeareal, som sikrede bedre opdrift og større manøvredygtighed.
I perioden mellem de to verdenskrige blev flyproduktionen dog udviklet så meget – både teknisk og mekanisk – at fabrikanterne kunne fremstille kraftigere motorer og stærkere vinger.
Resultatet blev mere aerodynamiske endækkere, som kunne flyve langt hurtigere end de gammeldags dobbeltdækkere.
