Hvornår lavede vindmøller el?

1. november 2009

I blad nr. 5/2009 gav vi på side 77 den danske opfinder og fysiker Poul la Cour æren for at konstruere verdens første elproducerende vindmølle. Hans differentialgear gjorde det da også muligt at udnytte vinden effektivt, men æren tilfalder retmæssigt den skotske professor James Blyth. I juli 1887 stod han i haven bag sit sommerhus og nød synet af sin og verdens første elproducerende vindmølle. Den 10 m høje konstruktion med lærredsvinger opladede to akkumulatorer, som leverede elektricitet til husets elpærer.
Et halvt år senere byggede den amerikanske ingeniør Charles Brush uafhængigt af Blyth en vindmølle i sin have. Møllen havde en rotordiameter på 18 m og producerede op til 12 kW, under en halv procent af en typisk moderne mølle. Det var dog nok til at forsyne 100 elpærer og flere elmotorer i Brushs værksted med strøm.

Måske er du interesseret i...

Læs også