Især efter 2. verdenskrig blev sporvogne i mange byer erstattet med busser.

© Shutterstock & Library of Congress

Komfortable busser udkonkurrerede sporvognen

Bussens fleksibilitet og lave omkostninger satte en stopper for sporvognens sejrsgang.

I november 1832 blev historiens første faste sporvogns­rute indviet i New York.

Sporvognen var ganske vist hestetrukken, men det billige og driftssikre transportmiddel vakte så stor begejstring, at sporvogne snart blev indført i flere amerikanske storbyer.

Med tiden blev heste skiftet ud med damp og siden elektricitet, i takt med at sporvognene kørte deres sejrsgang kloden rundt.

Busser var billigere og mere fleksible

Men fra 1920’erne gik det ned ad bakke. De nye, mere komfortable busser vandt langsomt frem og blev et mere tiltrækkende alternativ for passagererne.

Modsat sporvognene krævede busserne ikke skinner og var derfor mere fleksible og billige for trafikselskaberne. Fx kunne en rute hurtigt omlægges efter behov.

I løbet af 1960’erne blev de fleste sporvogne skiftet ud med busser i så godt som alle byer i USA. Snart fulgte resten af verden efter.