Museumskonservatorer over hele verden har i årtier haft store problemer med at bevare gamle skibsvrag. Når træ har tilbragt lang tid under vand eller i fugtig jord, begynder det let at blive porøst – selv efter en omhyggelig konservering.
Problemet skyldes ofte bakterier, som har levet dybt inde i træet, men en nyudviklet teknik gør det væsentlig sværere for bakteriernes efterladenskaber at gnave løs uden at blive opdaget. Teknikken er for nylig blevet testet på Henrik 8.s berømte krigsskib, Mary Rose, der sank i 1545 og blev bjærget knap 450 år senere.
“Vi har analyseret træ fra Mary Rose ved hjælp af en ny teknologi, der til dels kan sammenlignes med en CT-scanner på et hospital. Forskellen er, at vores scanningsmetode kombinerer CT-scanning med røntgenspredning”, forklarer Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen. Hun er lektor i kemi ved Københavns Universitet og har været med til at udvikle teknikken.
Mary Rose var en ca. 32 m lang karrak i Henrik 8.s flåde. Hun sank nær Portsmouth i 1545.
Konserveringsmidler skader også
Dermed kan forskerne nærstudere skibene helt ned på atomniveau og finde selv de mindste spor af de skadelige zinkholdige nanopartikler, som bakteriernes ekskrementer indeholdt.
Undersøgelserne tyder også på, at polymer, som Mary Rose blev konserveret med for 40 år siden, er en del af problemet. Polymer forfalder med tiden og skaber tilsyneladende en syre, der ætser træet.