10 opfindelser som forandrede hverdagen

Succes med sugning fulgte mislykket blæsning

Patenteret: 1907 i USA
I almindelige hjem: Fra 1940’erne

Op gennem 1800-tallet blev der arbejdet på forskellige typer af støvsugere, bl.a. modeller, der forsøgte at blæse støvet væk i stedet for at suge det op.

En model havde fx en blæsebælg placeret under en gyngestol, og instruktionstegningen viser, hvordan familiefaren sidder og gynger, så han skaber luft til den slange, som hustruen går rundt og blæser støvet rundt med.

I 1901 lancerede englænderen Hubert Cecil Booth en støvsuger, som blev kørt omkring på gaderne, og tilbød støvsugning via en slange, som blev trukket ind gennem vinduerne.

Modellen blev forfinet i de kommende år, men apparaterne var fortsat store og vejede op imod 20 kg. Den virkelige støvsugerrevolution begyndte i 1907.

Da opfandt svenske August P.E. Seger den første støvsuger i mindre format, som var skabt til hjemmet. Samme år patenterede amerikaneren Murray Spencer en anden mindre model, som senere blev opkøbt af landsmanden William Hoover.

I 1910 fik Seger sit eget patent, og hans støvsuger blev fremstillet af Electrolux. Svenske Electrolux og amerikanske Hoover var de første store leverandører af støvsugere på verdensmarkedet.

Håndtrukne vaskemaskiner fra 1700-tallet

Patenteret: 1910 i USA
I almindelige hjem: Fra 1950’erne

Få nulevende danskere har oplevet, hvordan det var at ligge og skrubbe tøj på et vaskebræt og ban­ke vasketøj – eller at koge det i store kedler og gryder.

De første vaskemaskiner af træ blev fremstillet allerede i 1700-tallet. Vandet blev opvarmet og hældt i maskinen, og med et håndsving blev vasketøjet drejet rundt.

I slutningen af 1800-tallet blev der udviklet flere og bedre hånddrevne modeller, men det varede frem til 1910, før den første elektriske vaskemaskine blev lanceret under navnet “Thor” – opkaldt efter den nordiske tordengud.

I Norden anvendtes dog endnu i 1940’erne den hånddrevne vaskemaskine. Efter 2. verdenskrig havde ca. hvert 10. hjem adgang til et vaskerum med en elektrisk maskine – i 1965 var det ca. 9 ud af 10.

Strøm til komfuret

Patenteret: 1892 i Canada
I almindelige hjem: Efter 2. verdenskrig

Den canadiske opfinder Thomas Ahearn var den første, som registrerede et patent på en “elektrisk ovn”. Da han præsenterede sin opfindelse i 1892 ved at servere et måltid på et af byens hoteller, skrev avisen Ottawa Journal: “Alt var til­beredt med elektricitet, det er første gang, det er sket”.

I 1897 tog William Hadaway patent på en “automatisk kontrolleret” elektrisk ovn. Videreudviklingen til automatisk varmekontrol via knapper blev lanceret i 1915 (det er uklart af hvem) og blev installeret i de fleste nye komfurer fra 1920’erne. Inden da blev varmen reguleret ved at åbne og lukke lågen.

I starten fik elkomfuret ikke nogen større spredning, da elnettet ikke var udbygget og komfurerne for dyre. I mellemtiden blev der lanceret forskellige mindre varianter til elektrisk opvarmning af mad, fx fritstående kogeplader.

I danske byer blev brændekomfuret i løbet af 1900-tallet først afløst af gasapparater og gaskomfurer. Landbefolkningen fik muligheden med flaskegas fra slutningen af 1940’erne. I anden halvdel af 1900-tallet blev de elektriske komfurer næsten enerådende i de private danske husholdninger.

I 1990’erne blev komfurerne videreudviklet med kombinationsovne, grill og indbygget mikroovn.

Ny timer gav ikke-brændt morgenbrød

Patenteret: 1909 i USA
I almindelige hjem: Siden 2. verdenskrig

Allerede i 1893 præsenterede det britiske firma Crompton & Co. brødristeren Eclipse. Den lignede slet ikke vore dages brødristere og slog aldrig for alvor igennem, dels fordi elnettet ikke var udbygget, dels fordi modellen led af en del børnesygdomme såsom overophedning og metal, der ikke så godt tålte varme.

I 1909 lancerede det amerikanske firma General Electric og deres opfinder Frank Shaitor den model, hvor brødet fæstnes mod varmeelementet med optrækkelige skodder og kan vendes manuelt, når de er blevet ristet på den ene side.

10 år senere præsenterede amerikaneren Charles Strite, som var blevet træt af brændte toastbrød, den første brødrister med timer, der slukkede af sig selv.

Klodsede opvaskere gav en god idé

Patenteret: 1886 i USA
I almindelige hjem: Fra 1960’erne

Josephine Cochrane var gift med en politiker og forretningsmand, og i rollen som hans hustru måtte hun afholde mange middage. Da hun syntes, at hendes familieporcelæn fra 1600-tallet blev håndteret hensynsløst af et klodset køkkenpersonale, begyndte hun at overveje, om ikke arbejdet kunne udføres sikrere og hurtigere af en opvaskemaskine.

Kort efter døde hendes mand. Hans arv gav hende mulighed for at gøre alvor af idéen. Hun byggede et værksted på gården og arbejdede målrettet videre med sin konstruktion.

På grund af manglende tekniske kundskaber måtte hun have hjælp af flere håndværkere, som ofte havde idéer til, hvordan hun i virkeligheden burde gøre. Hun stod imidlertid fast på sit og forklarede, at de ikke skulle bekymre sig så meget om, hvordan hun var kommet frem til den konstruktion, hun foreslog.

Hovedsagen var, at hun vidste, at det ville fungere. Til slut fik hun dem da også til at bygge efter hendes model, og i 1886 kunne hun få patent på den første maskine, som rengjorde porcelæn med vandtryk i stedet for med børster.

Maskinen bestod af forskellige fag til glas, tallerkener og bestik, som var bygget ind i et hjul, der blev drevet rundt af en motor, og blev spulet rene af varmt vand.

På en stor teknikmesse i Chicago i 1893 blev Cochranes maskine fremvist, og den vandt førstepræmien. Salget gik i vejret, i første omgang især til hoteller og restauranter, men også familier begyndte at bestille den.

De første opvaskemaskiner krævede dog så meget vand, at private hjems vandforsyning ikke slog til.

Køl og frys banede vej for storindkøb

Patenteret: 1922 i Sverige
I almindelige hjem: Fra begyndelsen af 1950’erne

Allerede i 1748 byggede den skotske oplysningsmand og fysiker William Cullen et fungerende køleskab, som han fremviste på Glasgows universitet. Nedkølingen skete ved, at ætanol hurtigt blev varmet op til fordampning.

Den proces krævede dog ualmindelig meget energi. Først i 1834 blev det første anvendelige køleskab præsenteret, som dog var stort og klodset, anvendte store kompressorer og motorer foruden giftige kølemidler. Snart blev der rapporteret om ulykker og endda dødsfald blandt brugerne.

Det lykkedes i 1918 svenskerne Baltzar von Platen og Carl Munters – i deres eksamensopgave fra Den Kongelige Tekniske Højskole – at gøre køleskabet brugervenligt og kommercielt gangbart ved at reducere de elementer, der havde gjort tidligere modeller svære at håndtere.

De udviklede et apparat med enkle regulatorer, som blev opvarmet i den ene ende og fremkaldte kulde i den anden ende. Deres køleskabsmodel blev lanceret af firmaet Electrolux, som takket være dens succes senere blev en vigtig spiller på verdensmarkedet for alle slags hårde hvidevarer.

Patenteret: 1947 i USA
I almindelige hjem: Først i 1960’erne

Den første fryser blev udviklet i USA af firmaet General Electric og byggede på den gamle kompressorteknik fra tidlige køleskabe, som nu blev forfinet. I 1947 lancerede firmaet det første kombinerede køle- og fryseskab.

Inden fryseren slog igennem i de enkelte hjem, fandtes der fælles fryserum, hvor folk kunne leje plads. Da køle­faciliteter blev hvermandseje, ændrede det også vores måde at købe ind på.

Nu kunne familien købe stort ind, også dybfrost, så husmoren ikke behøvede at gå i adskillige forskellige forretninger for at købe ind til hvert enkelt måltid.

Krigsopfindelse blev 1990’ernes køkkennyhed

Patenteret: 1967 i Japan
I almindelige hjem: Fra 1990’erne

I september 1940, da bombningen af London var værst, blev forskningen i mikrobølgeradaren intensiveret for at kunne spore lavtgående fly. Amerikaneren Percy Spencer kom frem til en løsning, og i begyndelsen af 1941 blev der produceret mere end 10.000 magnetroner om ugen til forsvarsindustrien.

Efter krigen tog Spencer patent på en mikrobølgeovn, som han ifølge en sej­livet myte skal have fået idéen til, da han bemærkede, at varmen fra rørene smeltede noget chokolade i hans lomme. Den første ver­sion var stor som et køle­skab og kostede lige så meget som en bil.

I 1967 udviklede den japanske ingeniør Keishi Ogura, ansat i samme firma som Spencer, en mikro­bølgeovn til hjemmebrug.

Det tog endnu 25 år, før apparatet var blevet så billigt, at det reelt slog igennem, især til opvarmning af mad – og popcorn.

Apparat især til tedrikkere

Patenteret: 1955 i USA
I almindelige hjem: Fra 1980’erne

Det siges at have været englændernes ubændige tørst efter te, som har drevet udviklingen af elkogeren frem – også selvom det er omdiskuteret, tyder meget på, at den første blev lanceret i 1891. Opvarmningen af vandet fandt sted i selve vandcontaineren, og det skete, at elektriciteten kom i direkte kontakt med vandet, som derved blev strømførende.

I 1922 blev der lanceret en elektrisk vandkoger med et indbygget koge­element. Med den model tog det dog næsten 12 minutter at bringe vand i kog, og risikoen for tørkogning var stor.

I 1955 kom den afgørende fornyelse, da Bill Russell og Peter Hobbs konstruerede en kande, som slukkede af sig selv, når vandet nåede kogepunktet.

Melittas filter hjalp kaffen

Patenteret: 1965 i Tyskland
I almindelige hjem: Fra 1970’erne

Franskmanden Francois Antoine Descroizilles, apoteker i Rouen, opfandt i 1802 en kaffemaskine, som bestod af to beholdere oven på hinanden adskilt af et filter.

Hvem der opfandt den første elektriske kaffemaskine, er omtvistet, men i 2015 hævdede firmaet Melitta i en kampagne, at de havde præsenteret den første elektriske kaffemaskine i 1965.

Firmaets navn kommer i hvert fald fra Melitta Bentz, som opfandt det moderne kaffefilter allerede i 1908 ved at bore hul i en beholder, klippe et rundt madpapir til, lægge kaffe i beholderen og lade vandet sive langsomt gennem kaffen og filteret ned i en kande.