5 farligt forfejlede opfindelser
En flyvende bil, et børnebur og en biograffilm med lugt - allesammen opfindelser, der blev ført ud i livet, men fejlede fælt. Her er fem opfindelser, der måske aldrig skulle have set dagens lys.
AVE Mizar var navnet på denne flyvende bil - opfindelsen fik dog fatale konsekvenser for bagmændene.
Faldskærmsjakken
I 1912 annoncerede den franske opfinder, skrædder og faldskærmspioner Franz Reichelt, at han havde opfundet faldskærmsjakken.
Efter en række succesfulde forsøg med dukker kastet ud fra 5. sal i Reichelts egen boligblok, meddelte opfinderen, at han ville præsentere sin faldskærmsjakke for verdenspressen ved at kaste en dukke ud fra Eiffeltårnets nederste platform.
Da “Den Flyvende Skrædder”, som Reichelt blev kaldt, troppede op ved Eiffeltårnet d. 4. februar 1912, viste det sig dog, at han selv agtede at springe, og ingen formåede at stoppe den determinerede opfinder.
Franz Reichelt styrtede de 57 meter til den frosne jord under tårnet, hvor han blev dræbt på stedet.
AVE Mizar - Den flyvende Pinto
I 1973 var opfinder Henry Smolinski og hans firma Advanced Vehicle Engineers klar med den flyvende bil, “Mizar”, som skulle revolutionere verden.
I realiteten var det en kombination af den notorisk elendige Ford Pinto med vinger, hale og propel fra en Cessna Skymaster.
Desværre viste det sig, at vingerne havde svært ved at bære den ikke helt lette Pinto, og under en af de første testflyvninger 11. september 1973 knækkede højre vinge af i svejsningen.
Ved rattet sad Henry Smolinski selv, og både han og hans passager blev dræbt, da den ikke længere særligt flyvedygtige coupé styrtede til jorden.
Monohjulet, der skulle afløse bilen
Den engelske opfinder J. A. Purves var i 1932 stensikker på, at han havde et hit på hånden med sin nyeste opfindelse ”Dynasphere”.
Med en tophastighed på 40–48 km/t skulle monohjulet være en konkurrent til bilen, men den havde nogle helt åbenlyse problemer: Den var vanskelig at styre, bremserne var ikke helt tip-top, og så var udsynet mildest talt begrænset.
Børneburet
“Baby Cage” skulle hjælpe travle storbymødre i hverdagen ved at hænge småbørnene ud af vinduet.
Tidligt i det 19. århundrede var man klar over vigtigheden af, at babyer fik frisk luft, og i 1922 tog Emma Read fra Spokane i amerikanske Washington så patent på “et transportabelt babybur”.
Babyburet var basalt set et bur af trådnet, man kunne montere i et åbent vindue og sætte sine børn ud i.
Tanken var ikke ny, for allerede 16 år tidligere var den senere præsidentfrue, Eleanor Roosevelt, blevet truet med politianmeldelse for at parkere sit barn, Anna, i et bur i sin New York lejlighed.
Baby Cage blev aldrig en succes i USA, men i 30’erne fandt det vej til smog-indhyllede London. Her fik alle lejlighederne i flere boligblokke i bydelen Chelsea monteret et Baby Cage.
Større fokus på sikkerhed slog dog hurtigt Baby Cage ihjel, og ved indgangen til anden halvdel af det 19. århundrede var børneburet borte.
Smell-o-vision
En film skal ses - og lugtes - i biografen. Det var tanken bag Smell-o-vision, som blev lanceret af Mike Todd Jr. og Hans Laube i 1960.
Ved hjælp af 30 forskellige duftende olier og parfumer monteret på et hjul og et sindrigt system af motorer og blæsere, skulle duftende frigives synkront med begivenheder i filmen.
Desværre lykkedes det aldrig at få systemet til at virke ordentligt, da duftene sjældent dukkede op i rette tid, var for svage eller for stærke.
Eneste film nogensinde produceret i Smell-o-vision er derfor forsat Mike Todd Jr.s ikke specielt anmelderroste film “Scent of Mystery”.