Arkiv & Shutterstock

Alle de dejlige atomer

I 1950'ernes USA var radioaktiv uran noget, børn legede med, mens far gravede beskyttelsesrum i haven. Her får du et visuelt overblik over fortidens atomforelskelse kogt ned i fire hurtige punkter.

I 1950'ernes USA var der ingen grænser for, hvilke fremskridt atomspaltningen kunne medføre. Fra infrastruktur til dansepiger gennemsyrede en nærmest fanatisk optimisme amerikanernes forhold til den nye teknologi.

Her gennemgår vi atomfeberen i fire visuelle emne-nedslag, der giver dig en ret god fornemmelse for, hvor langt vi er kommet siden de glade efterkrigsår.

1. Radioaktivitet for børn

Fascinationen af atomenergi gik ikke legetøjsfirmaerne forbi. De lavede flere atomprodukter til den raske dreng.

Det børnevenlige atom

Tegneserier som “Andys atomare eventyr” lærte børn, at selvom de havde hørt, atomenergi var farlig, var den i virkeligheden hele samfundets fremtid.

Gilberton/comicbookplus.com

Sjov med uran

Legetøjssættet “Atomic Energy Lab” er siden blevet kaldt verdens farligste. Her kunne børn bygge deres egen minireaktor, hvor de bl.a. skulle håndtere radioaktiv uran.

A.C. Gilbert Company

2. Prøvesprængninger for turister

Militærets atomprøvesprængninger blev en seværdighed. Amerikanere i tusindvis tog ud i Nevadas ørken for at se de ødelæggende kræfter.

"Se ægte atomer sprængt i småstykker!"

Busture tog amerikanere ud i Nevadas ørken, hvor de kunne se atomeksplosioner helt tæt på. For tre dollars kunne tilskuerne se det bedste, amerikansk videnskab havde at byde på.

Arkiv

Magthaverne så med

Videnskabsfolk og politikere fik særlige VIP-pladser, hvorfra de kunne nyde prøvesprængningerne.

U.S. Department of Energy

Paddehatteskyen indtog showbiz

Las Vegas lå ikke langt fra prøvesprængningerne, og byen var hurtig til at tilpasse sig de nye tider. Gennem flere år kårede byen fx “miss Atombombe” blandt kasinoernes dansepiger.

The Killers, Warren Fu

3. Atombomber til gavn for samfundet

Der var ingen grænser for atomenergiens utømmelige kræfter, mente 1950’ernes amerikanere. Snart ville atomenergi drive alt lige fra biler til køleskabe.

Kreativ ødelæggelse

Atomprøvesprængninger havde ikke kun militære formål – de skulle også vise, om samfundet kunne få gavn af bomben.

Atomspaltningen tog på turné

De civile muligheder inden for atomenergi kunne amerikanerne lære om i “Atomer for fred”-bussen, som kørte rundt i hele landet.

Ed Westcott/DOE

Atombomber skulle bane vejen

Politikere ville bruge atombomben til at skabe gigantiske havne og sprænge bjerge. Idéen nåede ikke forbi testfasen, men efterlod nogle af verdens største menneskeskabte kratere.

Getty Images

En atomreaktor under køleren

Atomdrevne biler var på tegnebrættet hos flere bilproducenter, som fx pralede med, at bilerne kunne køre 8.000 km, før de skulle fyldes op. Reaktorerne blev dog aldrig små nok til, at bilen fungerede i praksis.

Ford

4. Atomkrig – intet problem!

Retorikken i USA’s civilforsvar var, at en atomkrig let kunne overleves, hvis bare borgerne var ordentligt forberedt.

Advarsel til børn blev et hit

Skildpadden Bert lærte skolebørn at gå i dækning. Hans iørefaldende kendingsmelodi kunne endda købes på plade.

Getty Images & Archer Productions

Møbler skulle beskytte skolebørnene

Instruktionsfilm og øvelser i klassen viste børnene, at de var i sikkerhed under et atomangreb, så længe de gemte sig under et bord eller lignende.

En bunker i haven

Regeringen opfordrede borgerne til at bygge deres egne beskyttelsesrum under græsplænen. Her skulle de lagre mad til et par uger, så de kunne bo dernede, indtil den værste radioaktivitet var væk.

Getty Images

En bid af paddehatteskyen

Militæret fejrede den succesfulde atomprøvesprængning “Operation Crossroads” med en stor paddehattekage. Farerne ved den radioaktive stråling blev dysset ned.

Getty Images