Library of Congress/Shutterstock

Flagermuslygten gjorde natten til dag

Blafrende tællelys og osende olielamper, som gik ud ved det mindste vindpust – i årtusinder levede menneskene i halvmørke. Først i 1880 så verden lyset, da en ny opfindelse kom på markedet.

I 1840’erne fandt olieindustriens pionerer ud af at udvinde petroleum af råolie.

Pludselig havde menneskeheden en brændbar og billig væske, der gav en lysende klar, gul flamme. Sammenlignet med lyset fra en gammeldags olielampe var petroleum et fremskridt.

Bedre blev det, da petroleumslampen få år senere blev opfundet.

Den bestod af en tank og en brændende væge beskyttet af et højt glasrør. Lampen gav et godt lys inden døre, men den var uegnet til at bære rundt på, for det lange glasrør faldt nemt af. Desuden var flammen svag og blæste nemt ud ved vind og træk.

Først i 1862, da opfinderen John Irwin tog patent på en petroleumslygte af formpresset blik – og producenten Robert E. Dietz i 1880 begyndte at massefremstille den – fik lyset for alvor fat.

I det nye design blev luften via lygtens ramme ført frem til vægen, mens den brugte luft forlod lygten gennem åbningen i toppen.

På den måde udnyttede lygten brændstoffet effektivt, og flammen brændte stabilt.

Da flammen var omsluttet af glas, lyste lygten selv i stormvejr.

Se hvordan flagermuslygten virker

Toppen leder luften ind og ud

Flagermuslygtens øverste del har to funktioner – som skorsten og som luftindtag.

Her udledes brugt luft, og frisk luft trækkes ind til at nære flammen.

Central Historic Books/Imageselect

Luft strømmer gennem rammen

Den friske luft føres ned gennem rammen, der er hul.

De to rør sikrer, at vindstød ikke får nogen stor effekt, for pustet vil komme fra begge retninger, når det rammer flammen.

Central Historic Books/Imageselect

Skrue regulerer lysstyrken

En skruemekanisme gør det muligt at regulere lysets styrke.

Vægen er flad som et stykke tape. Formen øger luftcirkulationen omkring flammen og forbedrer dermed brændeevnen.

Central Historic Books/Imageselect

Glasset skærmer flammen

Glasset holdes på plads af en fjederanordning i toppen.

Glasset sikrer en ren forbrænding, og at flammen ikke kan pustes ud.

Når lampen skal slukkes, løftes glasset med en lille arm, så flammen kan pustes ud.

Central Historic Books/Imageselect

Petroleum giver flammen liv i timevis

Lygten er lavet af blik.

Brændstoftankens størrelse varierer afhængigt af modellen.

En fyldt standardtank indeholder 0,24 l petroleum – nok til at holde flammen i live i mindst 11 timer.

En tank med 0,92 l petroleum sikrer en brændetid på omkring 27 timer.

Central Historic Books/Imageselect

Lygten blev fremstillet af den amerikanske fabrikant Robert Edwin Dietz. Masseproduktionen af den stabile lygte sikrede, at store dele af befolkningen nu fik mulighed for at færdes udenfor i mørket i al slags vejr.

Lygten blev da også straks populær; fx var de amerikanske jernbaner storkunder hos Dietz.

Også landmænd efterspurgte lampen, fx til at jagte flagermus, som kunne sprede rabies (hundegalskab). Lygten kaldes derfor flagermuslygte på dansk.

Dietz-lygten produceres stadig og er udbredt i lande, hvor befolkningen ikke har adgang til elektricitet.