I 1804 tog opfinderen Friedrich Winzer patent på en gaslampe og begyndte at agitere heftigt for at erstatte Londons olielamper med gaslys.
Den tyskfødte opfinder skiftede navn til Frederick Winsor og delte flyveblade ud om gaslyset, som skulle være en fantastisk kur mod både astma og træg vækst i planter.
Men der lød højlydte protester mod at indføre gaslamper fra kredse i London, der så Winsor som en opkomling fra udlandet og latterliggjorde ham som en kvaksalver.
Opfinderen Frederic Winsor blev opfattet som en pioner inden for gasbeslysning.
Kritikerne mente, at lamperne var eksplosive og farlige for sundheden, sædeligheden og monarkiet – ifølge flere præster var gassen Djævelens værk.
Antallet af eksplosioner var dog begrænset, og da kong George 3. så en demonstration af lamperne, var vejen banet for gassen.
I 1812 fik Winsors firma de royale rettigheder til at levere gas til gadebelysningen, og allerede i 1823 oplyste cirka 40.000 gaslamper Londons gader.