Gasværker skabte store mængder af giftig tjære

Klikbar tegning: Tjæren blev fremstillet som et biprodukt af gasværker, men det viste sig, at tjære havde mange flere muligheder for anvendelse, end man ellers troede.

Få år efter opdagelsen af den første tjærefarve er farvefremstilling en gigantisk industri, der breder sig ved de europæiske floder.

I 1810 åbnede det første gasværk i London. Gassen kom fra stenkul, der blev varmet op, og gennem et rørsystem nåede den ud til forbrugerne. Produktionen skabte affaldsproduktet tjære.

Læs, hvordan tjæren blev skabt på gasværkerne ved at holde musen over de røde prikker.

Tjæren gemte kunstigt sukker og kemoterapi

Opdagelsen af farven lilla udløste en sand guldalder blandt alverdens forskere, der fik mod på at undersøge tjæren.

William Henry Perkin opdagede den kunstige lilla farve under et mislykket forsøg i påsken 1856. Men det var ikke hans største bedrift – hans største bedrift var at fortsætte i stedet for at glemme alt om forsøget.

Læs mere om William Henry Perkins bedrifter og hans opfindelse af kemiske farvestoffer, der gav verden farver og industrien nye muligheder.

Perkins eksempel inspirerede et utal af kemikere til at arbejde videre, og i de følgende 50 år skete enorme landvindinger i den kemiske forskning:

1. Kemikere i farve-industrien fandt frem til 2.000 kunstige farver, der kunne laves af tjære. Ikke kun til tøj – de nye farver kunne også bruges i trykkerier, til maling, læder og makeup samt til sminkning af fødevarer.

2. Den tyske forsker Paul Ehrlich fandt på at bruge stoffet arsfenamin mod sygdommen syfilis. Metoden var det første eksempel på kemoterapi.

3. Tjærekomponenter indgik i gummi og senere i raketbrændstof.

4. Efter et eksperiment med tjæreforbindelser smagte forskeren Constantin Fahlbergs fingre sødt – han havde opdaget kunstigt sødemiddel.

Tjære gav cowboybukser den blå farve

Siden antikken har indigo været en af de mest eftertragtede farver. Det sjældne farvestof kom fra planten Indigofera tinctoria, der voksede i Indien. Her gav briterne sig i 1800-tallet til at dyrke den i stor stil. Hundredvis af indigofabrikker måtte lukke, da BASF i 1897 fandt frem til kunstig indigo.

Til gengæld var lykken gjort for andre – bl.a. tøjfabrikanten Levi Strauss, der farvede sine brune arbejdsbukser blå. Indigo gjorde cowboybukserne uhyre populære.