Reformationen. Oplysningstiden. De store videnskabelige gennembrud og den industrielle revolution.
Alle de milepæle, vi i dag tager for givet, ville være utænkelige, hvis ikke den tyske guldsmed Johann Gutenberg havde opfundet trykpressen i 1450.
Opfinder var i pengenød
Gutenberg blev født omkring år 1400. Historikerne ved ikke synderligt meget om hans liv, indtil han i 1438 dukker op i arkiverne i et fejlslagent investeringseventyr.
Guldsmeden havde sikret sig økonomisk støtte fra en række investorer til et projekt, som burde give gode penge:
Hvert år udstillede byen Aachen relikvier, og Gutenberg ville i den anledning fremstille 32.000 metalspejle – som kunne indfange det hellige lys fra relikvierne – og sælge dem til pilgrimme.
Men den forventede fortjeneste udeblev, fordi udstillingen det år måtte aflyses pga. frygten for pest.
Pludselig stod Gutenberg med en masse værdiløse spejle – og en gruppe utilfredse investorer.
Gutenberg mildnede dem ved at love en andel i et meget hemmeligt projekt, han arbejdede med. De fleste historikere er i dag overbeviste om, at Gutenberg hentydede til sine forsøg med trykpressen.
Trykpressen var genial
I løbet af 1440'erne prøvede Gutenberg sig frem med forskellige løsninger, og han var formentlig inspireret af Rhindalens druepressere, da han konstruerede sin trykpresse.
Men for at gøre opfindelsen til virkelighed måtte han i 1449 alliere sig med den velhavende Johann Fust. Med hans økonomiske styrke fik Gutenberg råd til at virkeliggøre sin vision.
Det revolutionerende ved hans nye teknik var, at den byggede på løse blytyper.
Ved at sætte dem sammen til tekstrækker kunne trykkeren let og hurtigt fremstille en bog. Samtidig behøvede han ikke at fremstile nye typer, men kunne genbruge dem.
Det menes, at de første produkter fra det lille trykkeri i Mainz ironisk nok var kirkelige afladsbreve.
Ironisk, fordi kirken så agerede fødselshjælper til en teknologi, der inden længe blev en alvorlig trussel mod dens magt.
Før hans opfindelse produceredes stort set alle bøger ved håndkraft – ofte af munke, der møjsommeligt kopierede bøgerne ord for ord.
Derfor var bøger sjældne og dyre. Kun kirken, de rige og magtfulde havde råd til dem. Selv den portugisiske konge ejede omkring år 1400 blot ni bøger.