De fleste historikere mener, at det første bidet blev udviklet af franske møbelsnedkere sidst i 1600-tallet.
Opfinderen kan have været Christophe Des Rosiers, som lavede møbler til Frankrigs royale familie.
Historiske dokumenter viser i al fald, at han installerede et bidet for kong Ludvig 14. – Solkongen – og hans hustru, madame de Maintenon, i 1710.
Tanken bag den nye opfindelse var at lave et lille møbel, som mænd og kvinder kunne bruge til at vaske sig forneden.
“Bidet” betyder “lille ridehest” på fransk og hentyder til siddestillingen.
I forhold til det klassiske karbad var et bidet med indbygget vandskål langt mere praktisk og blev derfor uhyre populært blandt den franske overklasse, som fik bygget kunstnerisk udsmykkede bideter.
Efter den franske revolution i 1789-99 gik bidetet fra at være et dyrebart soveværelsesmøbel til at blive fast inventar på de franske bordeller.
Her var det en praktisk måde for de prostituerede at få sig en hurtig vask mellem kunderne.
Associationen med prostitution gav bidetet et dårligt ry og kan være årsagen til, at det aldrig fik fodfæste i fx Nordeuropa.
I bl.a. Sydeuropa og Mellemøsten vandt bidetet dog fodfæste i løbet af 1800-tallet og har haft det lige siden.
Senere bideter fik en håndpumpe, så vandet kunne sprøjtes direkte op mellem benene.