Den første dokumenterede brug af rulleskøjter fandt sted i 1760’erne, hvor den belgiske opfinder John Joseph Merlin monterede hjul på et par skøjter.
Opfindelsen blev præsenteret ved et maskebal, hvor Merlin besluttede at demonstrere sit nye påfund ved at rulle ind til festen, mens han spillede på en violin.
Ifølge øjenvidner gik præsentationen dog ikke som håbet:
“Da han ikke havde mulighed for at nedsætte hastigheden eller bestemme retningen, kastede han sig ind i et spejl til en værdi af over 500 pund, splittede det til atomer, knuste sit musikinstrument til stumper og gjorde alvorlig skade på sig selv”.
Trods den uheldige fødsel blev rulleskøjterne med tiden en stor succes – især efter at de første moderne rulleskøjter blev patenteret i 1863.
I stedet for Merlins stive skøjter, hvor hjulene var monteret direkte på sålen, blev hjulene nu placeret side om side på en bund med gummiaffjedring.
På den måde fik brugerne langt bedre kontrol med fart og retning.