Den første båd, som blev drevet af en forbrændingsmotor, blev skabt af de tyske ingeniører Gottlieb Daimler og Wilhelm Maybach.
Begge mænd var dybt optaget af automekanik og havde bl.a. taget patent på en benzinmotor i 1883.
Tre år senere blev motoren monteret på en båd, som blev sendt på en prøvetur langs den tyske flod Neckar.
Senere samme år udførte Daimler og Maybach en offentlig demonstration af deres motorbåd nær Stuttgart, Tyskland.