Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Hvem opfandt flammekasteren?

Richard Fiedler opfandt flammekasteren allerede i 1901, og under 1. verdenskrig viste specialiserede flammekaster-enheder sig hurtigt som det perfekte våben mod fjendens skyttegrave.

M. Evans/Scanpix

Flammekasteren var et af de våben, som den tyske hær indsatte under 1. verdenskrig for at bryde død-vandet på Vestfronten.

Opfinderen Richard Fiedler fra Berlin fik allerede i 1901 idéen til et apparat, som kunne sprøjte med flammende væs­ke.

Han fik penge af den tyske hærledelse, og i 1905 begyndte de praktiske eksperimenter.

Ved krigens udbrud i 1914 rådede tyske pionerenheder over et lille antal flammekastere, men først 28. februar 1915 blev de brugt med et imponerede resultat.

Her gik den første specialiserede flammekaster-enhed til angreb på franske skyttegrave.

Tyske soldater brugte flammekastere i hold af to. De angreb fra de ­forreste ­skyttegrave, så de levede livet farligt.

© The U.S. National Archives and Records Administration

Det er en myte, at flammekasteren havde stor risiko for at gå op i flammer, hvis den blev ramt af skud.

En normal kugle, der gennem­borer tanken med brændstof, vil nemlig ikke være varm nok til at antænde olien.

Soldater med flammekastere var dog udsat for stor fare, for de skulle meget tæt på fjenden.

Forbud mod flammekastere blev ignoreret

Tropperne brugte 12 små flammekastere med håndpumpe og to store, stationære modeller.

Våbnene viste sig effektive mod befæstede stillinger. Flammerne i sig selv dræbte sjældent fjenden, men de skabte så megen panik, at tropperne løb ud på den åbne mark, hvor de blev mejet ned.

Tyskerne udviklede forbedrede udgaver helt frem til 1918, bl.a. Wechsel­apparat fra 1916, der med sin runde form var meget lettere at bære end tidligere modeller.

Versaillestraktaten efter 1. verdenskrigs afslutning forbød brugen af ­flammekastere som våben, men også under 2. verdenskrig blev de flittigt brugt af både tyskerne og de allierede.

Da flammekasterens ­rækkevidde var begrænset, lå soldaterne ofte på lur, når de skulle bruge den.

Süddeutsche Zeitung Photo/Shutterstock

Antændelsessystemet

på Wechsel­apparat-flammekasteren fra 1916 var automatisk. Det sikrede, at olien blev antændt, når den kom ud af dysen.

Süddeutsche Zeitung Photo/Shutterstock

Trykbeholderen

var fyldt med gas under tryk, der pressede olien ud af slangen med stor kraft. Flammekasteren havde en rækkevidde på op til 18 meter.

Süddeutsche Zeitung Photo/Shutterstock

Brændstof-tanken

var rund og blev båret på ryggen af en soldat. Den indeholdt 12 liter ­let­antændelig olie.

Süddeutsche Zeitung Photo/Shutterstock

Læs også:

Kriminalitet

Dødsdømt butler undslap døden på mystisk vis

7 minutter
Kultur

Bogen Lady Chatterleys Elsker var for vovet til briterne

12 minutter
Hitler

Galleri: Se Hitlers malerier

3 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul