Hvem opfandt flammekasteren?

Flammekasteren var ét af de våben, den tyske hær indsatte under 1. verdenskrig for at bryde dødvandet på vestfronten.

Opfinderen Richard Fiedler fra Berlin fik allerede i 1901 ideen til et apparat, som kunne sprøjte flammende væske. Han fik penge af hærledelsen, og i 1905 begyndte de praktiske eksperimenter.

Ved krigens udbrud i 1914 rådede tyske pionérenheder over et lille antal flammekastere. De blev indsat i kamp for første gang i oktober, men med et skuffende resultat. Derfor røg våbnene på depot, mens hæren overvejede, hvordan de skulle bruges.

Flammekaster mod befæstninger

Den 28. februar 1915 gik den første specialiserede flammekasterenhed til angreb på franske skyttegrave. Tropperne brugte 12 små med håndpumpe og to store, stationære modeller, og denne gang var de en succes. Våbnene viste sig effektive mod befæstede stillinger. Flere enheder blev dannet, og forbedrede udgaver udviklet frem til 1918.

Versaillestraktaten ved 1. verdenskrigs afslutning forbød Tyskland at have flammekastere i sit arsenal fremover.