Hvem opfandt lynaflederen?

Blev lynaflederen virkelig skabt af Benjamin Franklin?

Benjamin Franklin fik ideen til lynaflederen efter et farefuldt eksperiment.

Benjamin Franklin opfandt første udgave af lynaflederen

Den amerikanske opfinder Benjamin Franklin stod i 1752 bag den første lynafleder. Gennembruddet fik han, da han satte en drage op en stormende og lynende nat. Franklin havde i et stykke tid haft mistanke om, at lyn var elektriske, og den nat fik han bekræftet tesen:

Han fæstnede en jernnøgle til snoren, som han bandt til en pæl, og mærkede så et mildt stød, da han holdt hånden mod nøglen. Siden det regnede, blev snoren våd og strømførende. Med sikker viden om, at lyn er elektriske, kunne han gå i gang med at fremstille en afleder, som kunne beskytte høje bygninger.

Franklins løsning blev en lang jernstang, som kanaliserede strømmen fra lynet sikkert ned i jorden. Senere fandt han også ud af, at en spids stang var bedst til formålet.