Det første eksempel på en solbrille blev sandsynligvis opfundet af inuitterne i Nordamerika eller det nordlige Asien for omkring 4.000 år siden.
I det sneklædte landskab var blændende genskær ofte et problem for inuitternes jægere. I værste fald betød sneblindheden nemlig, at de ikke var i stand til at skaffe føde.
Løsningen var en øjenbeskytter af træ eller ben med en meget smal sprække i.
Under jagt bruger inuitterne stadig snebriller, som stort set er identiske med deres forfædres.
I 1100-tallet sad kinesiske dommere med øjnene skjult bag mørke briller.
Vidnerne måtte ikke kunne aflæse dommernes følelser og tilpasse deres udsagn efter dem. Brilleglasset var lavet af tyndtsleben brun kvarts.
I 1913 opfandt fysikeren William Crookes de første egentlige briller, der blokerede ultravioletlys, og i starten af 1920’erne begyndte de mørke briller at komme på mode, da stumfilmstjerner brugte dem til at beskytte øjnene med mod det stærke lys i studierne.