Det første eksempel på en solbrille blev sandsynligvis opfundet af inuitterne i Nordamerika eller det nordlige Asien for omkring 4.000 år siden.
I det sneklædte landskab var blændende genskær ofte et problem for inuitternes jægere. I værste fald betød sneblindheden nemlig, at de ikke var i stand til at skaffe føde.
Løsningen var en øjenbeskytter af træ eller ben med en meget smal sprække i.
I 1100-tallet sad kinesiske dommere med øjnene skjult bag mørke briller.
Vidnerne måtte ikke kunne aflæse dommernes følelser og tilpasse deres udsagn efter dem. Brilleglasset var lavet af tyndtsleben brun kvarts.
I 1913 opfandt fysikeren William Crookes de første egentlige briller, der blokerede ultravioletlys, og i starten af 1920’erne begyndte de mørke briller at komme på mode, da stumfilmstjerner brugte dem til at beskytte øjnene med mod det stærke lys i studierne.